Det er allerede længe siden, Anders Behring Breivik udførte sin udåd i Oslo og på Utøya. Og medierne – ikke mindst de to store tv-kanaler – fortsætter den intense dækning af selv de mindste detaljer. Og eftertanken er så småt begyndt at melde sig også.

Forleden kunne man se og høre Breiviks forsvarsadvokat Geir Lippe erklære sin klient for værende sindsyg. Begrundelsen var, at Breivik opfattede sine handlinger som led i en “krig”. Selv om man ikke kan være i tvivl om, at Breivik har store tanker om sig selv og sit projekt, så må man vel i sandhedens interesse pege på, at det må bero på en mentalundersøgelse at fastslå, om der er tale om sindsyge i klinisk forstand.

Dernæst må man spørge: Hvilken interesse har forsvareren i at “erklære” Breivik sindsyg? Hvis vi lige ser bort fra, at det kan have indflydelse på strafudmålingen (hans står så vidt vides til 21 års fængsel), så vil en sådan erklæring også udelukke, at Breiviks handlinger kunne forstås som hørende hjemme i normalitetens spektrum. I mange af de kommentarer, der er kommet efter terroraktionerne i Norge, kan man se, at det er utænkeligt, unævneligt, uacceptabelt osv. at Breivik skulle være en ganske normal, fornuftigt tænkende mand… Men derfor kan det jo godt forholde sig sådan.