Drenge søger spænding og udfordring i deres lege. Nogle mere end andre. Og et højdepunkt var dengang Charlie – en lidt større rod end os andre rødder – havde fået fat i en luftpistol. Jeg husker den endnu tydeligt. Den havde et lakeret trægreb med fine slebne riller og et relativt langt, sort, blankt løb. For os drenge, der ofte sad nedsunket i Phønix-biografens sæder og forsvandt ind i cowboydrømmene med John Wayne, Gary Cooper m.fl, var det næsten den rene vare. Noget ganske andet end de pistoler og geværer med krudtlugtende, røde knaldperleruller, som vi lod os nøje med i øvrigt.
Charlie var en forkælet knægt, “spoleret” var det ord min mor brugte (og som jeg ikke fattede meningen med), vores omvandrende sex-leksikon og guide ud i drengestregernes univers. Han havde sikkert havde fået lov af sin ofte fraværende far, der var sætteskipper og manglede det ene ben (jeg troede i min drengefantasi, at han havde træben som piraterne) til at låne pistolen og en dåse med blandede hagl. Der var små støbte hagl og små pile med farvede haler. Pistolen gik fra hånd til hånd til grundig inspektion og beundring. Hvorefter vi gik ud i den store baggård for at afholde skydeøvelse. Til formålet blev der brugt et metallåg fra en malerspand. Låget placerede Charlie et stykke derfra – uden at tænke over det hus, der lå i baggrunden og som rikochetterende hagl ville kunne ramme – og ramte. Det hus, som mine forældre og jeg boede i… Og så begyndte skyderiet til udelt begejstring for de medvirkende. Indtil en mørk skygge kastedes over vores små kroppe. En tilkaldt politibetjent lagde beslag på pistolen og noterede samtlige “forbryderes” navne og adresser op med henblik på kontakt med vores respektive forældre. De fleste af os slap dog, så vidt jeg husker det, med skrækken. Kun pistolejeren måtte afgive forklaring. Det var i øvrigt første gang, jeg kom i forbindelse med politiet – på den måde. Anden gang vender jeg tilbage til…

Læs også Linda Solskins beretning om haglgeværskydning i det vilde, vilde Jylland. Her. Forskellen mellem min beretning fra det vilde Esbjerg og Lindas er sandsynligvis, at vi skød inde i baggården, hvor alle de omkringboende kunne overvåge vores drengestreger. Det skænkede vi selvfølgelig ikke en tanke…