I morgen fylder Lonnie McIntosh, bedre kendt som Lonnie Mack, 70 år.
Med virtuose indspilninger som “Memphis“, “Wham!”, “Chicken Pickin‘” and “Suzie-Q” i første halvdel af tresserne var Mack med til at definere blues-rock-guitarspillet for de efterfølgende generationer af guitarister. Selv om Mack ikke har solgt mange plader gennem årene og slet ikke været en af hitlisternes flittige gæster, så er han anerkendt langt ind i rækken af kritikere og musikere som en god blue-eyed-soul-sanger, og hans guitarspil – der er præget af rockrytme, bluesfeeling og hurtige løb og fingerbevægelser på gribebrættet – har sat standarden for, hvordan der spilles el-guitar i rocken.
Siden starten i 1954 har Mack indspillet adskillige singleplader og mere end en snes album, som har bredt sig over mange genrer. Men det er først og fremmest som blues-rock-kunstner, han har vundet stor anerkendelse.
Når Lonnie Mack er forblevet en musiker, der primært er kendt blandt musikelskere, kritikere og musikkolleger, hænger det også sammen med, at han er kendt for at afsky enhver form for publicity. Noget af et handicap at have for en person i underholdningsbranchen. Som bekendt er talent ikke altid nok i den branche…
Ud over at indspille sine egne ting, så har Mack hjulpet en lang række kendte kunstnere, fx The Doors, James Brown, Ronnie Hawkins, Dobie Gray og Roy Buchanan.
Lonnie Mack er aktiv endnu og har en ny plade i støbeskeen. Det kan man læse på mandens hjemmeside, hvor man også kan høre en smagsprøve fra pladen…