Stenen – from out of Space

Author:

Under overskriften “Mammut-katastrofen” fortæller Tante Berlinger – nej, ikke om en vis hændelse på grønsværen i går aftes – men om nye geofysiske fund, som bærer næring til teorien om, at dinosaurer og andre store pattedyr omkom som følge af et stort meteornedslag. Stumper af sammensmeltet glas og kul (nanodiamanter) og store mængder af grundstoffet iridium er fundet på et meget stort areal i Nordamerika og tyder på, at en meteor på op til fem kilometers diameter kan være eksploderet i luftrummet over Nordamerika for omkring 12.900 år siden. En anden væsentlig faktor i forklaringen af dyrenes uddøen er, at den nordlige halvkugle var ekstremt kold i perioden for 11.500 og 13.000 år siden.
Det er dog et spørgsmålet, om meteornedlaget i sig selv kan have dræbt alle dyrene, eller om ikke – som den danske forsker Bent Vad Odgaard mener – nedslaget var årsag til kuldeperioden og dermed indirekte til dyrenes uddøen. Meteoreksplosionen kan nemlig være et godt bud på en forklaring af, hvorfor den varme golfstrøm mistede sin varme. Den kan have igangsat en voldsom afsmeltning af is, der kan have sænket temperaturen i vandet og forårsaget udløsningen af den istid, der kaldes dryas.
Store meteornedslag er i øvrigt ikke et ukendt fænomen i verdenshistorien. Spørgsmålet er, hvornår vi får det næste – og hvor? 😉

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *