B-siden, Cat’s Squirrel, på Creams debutsingle “Wrapping Paper” fra 1966 efterlader ikke nogen tvivl om, hvor Eric Clapton, Jack Bruce og Ginger Baker havde deres rødder: Bluesen. Et traditionsbundet bluesnummer, der tilskrives en af engelsk rocks kultlegender, Mick Abrahams, som er mest kendt for sin medvirken på Jethro Tulls “This Was” og i gruppen Bloodwyn Pig.

Abrahams var en af Alexis Corners mange bluesguitarelever. Ud over at spille i Corners Blues Corporation, spillede han i de tidlige tressere i bands som The Crusaders og Toggery Five.

I 1967 og et år frem var han med i det nystartede Jethro Tull, hvor han som nævnt indspillede albummet “This Was” (hvor Cat’s Squirrel også er med). Hans bidrag til pladen gav ham et renommé i musikerkredse som en guitarist i klasse med Eric Clapton.

Efter Jethro Tull dannede Abrahams så sit eget band, Bloodwyn Pig, en renlivet bluesband, som blev kritikerdarlings og fik en lille, men entusiastisk fanskare. I 1970 forlod Abrahams gruppen på grund af ‘musikalske uoverensstemmelser”, men han har af flere omgang gendannet Bloodwyn Pig.

I 1974 udsendte han et legendaris soloalbum, Learning to Play Guitar With Mick Abraham’s. Og det er der mange unge guitarister, der har gjort siden hen…

At Abrahams aldrig er blevet det store dyr i rockåbenbaringen skyldes nok hans stædige fastholdelse af udgangspunktet: The Blues. Og så, at han ikke har haft sans for forretning og marketing. Men han har sat sine spor – bl.a. hos Cream. Som man kan se på mandens hjemmeside er han  still going strong – og har ikke sluppet grebet om the blues. Og han spiller stadigvæk Cat’s Squirrel.

Tilbage til Cream. A-siden “Wrapping Paper“, som er skrevet af Jack Bruce i samarbejde med Pete Brown, viser, at Cream også havde andre rødder end blues. Her er det jazzen, der slår igennem og viser ikke mindst Jack Bruces’ betydning for gruppens lyd. Det er – set i bagklogskabens lys – et atypisk Creamnummer. Og i følge anekdoterne kunne hverken Ginger Baker eller Eric Clapton lide det. Og nogen succes blev det heller ikke. Det var først med opfølgeren “I Feel Free”, der begyndte at ske noget for Cream.

Men selv om “Wrapping Paper” måske ikke har oplagte hitlistekvaliteter, så er det en fint, tilbagelænet jazznummer, der fortjener at blive genhørt…