Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Carsten: Så er jeg også uenig med Klumpe-Dumpe!
Men dog nok ikke om det med ordene – jeg referede jo blot Klumpe-Dumpes holdning 🙂
Det var ogsÃ¥ pÃ¥ tide, at en reel uenighed meldte sig – omend en mindre en af slagsen 😉
@Carsten: Nu udtaler jeg mig jo ikke pÃ¥ vegne af nogen af de involverede, men alene ud fra, hvordan det udefra (via læsningen af den tyske avis) kunne opfattes. Oven i købet skriver jeg modificerende “en slags practical joke”. Som du selv er inde pÃ¥, sÃ¥ er baggrunden ganske alvorlig, og at iscenesætte en tv-udsendelse med indbygget nyredonation er for mig grove løjer. Vi er uenige – ogsÃ¥ om, at vi selv bestemmer, hvad ordene skal betyde. Godt sÃ¥. 🙂
Jamen sÃ¥ ER vi, for en gangs skyld, faktisk uenige 🙂
Jeg tror nemlig ikke at nogen, hverken de involverede nyrepatienter, producenterne, de forskellige organisationer der efterfølgende har udtalt sig, eller (for nu at udtale mig om noget jeg rent faktisk VED noget om) har opfattet udsendelsen som en joke, som “grove hÃ¥ndgribelige løjer”. For dem alle har det været dødelig alvor. Nogle har været interesseret i at fÃ¥ fremmet omtalen af problemerne forbundet med organdonation (for dem er drejer det sig vitterligt om liv og død); andre har ønsket at markedsføre en tv-station (for dem drejer det sig om penge); atter andre har opfattes udsendelsen som det levende bevis pÃ¥ den nutidige tv-underholdnings iboende perversitet (for dem er det et spørgsmÃ¥l om moral og anstændighed).
For ingen af parterne har hovedformålet med udsendelsen været at drive gæk med folk; at gøre dem til grin; at få dem til at fremstå fjollede; at more sig på deres bekostning. Det er derfor jeg har svært ved at forstå, at den skulle kunne betegnes som practical jokes. Men hvis du mener at det er den bedste måde at beskrive dem på, så fred med det. Mig forekommer det bare at være lettere vildledende samt en nedvurdering af alvoren i problematikken bag udsendelsen.
Men som Klumpe-Dumpe sagde til Alice, sÃ¥ er det os selv der bestemmer, hvad vores ord og begreber betyder, sÃ¥ kald du bare udsendelserne for practical jokes 😉 Jeg tillader mig blot at have en anden holdning.
@Carsten: I følge min (gamle) Fremmedordbog, sÃ¥ er en practical joke ‘grove hÃ¥ndgribelige løjer’. Og jeg synes, at det er grove løjer at gøre organdonation til genstand for tv-underholdning – ogsÃ¥ selv om det altsÃ¥ kun er en iscenesættelse. Forskellen er nok, at hensigten med gammeldags practical jokes kun er fÃ¥ sig et billigt grin pÃ¥ andres bekostning, hvorimod der i dette tilfælde er allehÃ¥nde økonomiske og sundhedspolitiske intentioner i uskøn forening bag joken, der altsÃ¥ – om du vil – ikke er nogen joke… 😉
SÃ¥ tror jeg bare ikke, at jeg forstÃ¥r, hvad du mener med en practical joke 🙂
@Carsten: Ja, det var mere end en pratical joke, en provokativ iscenesættelse med bÃ¥de markskrigeriske og sundhedspolitiske intentioner bag. Min pointe var sÃ¥mæn ogsÃ¥ bare, at der kun er et lille skridt fra iscenesættelse til realisering – nu.
Det er, vil jeg mene, decideret forkert at betegne showet som en practical joke. På den ene side var det et, for deltagerne formodentlig velment, forsøg på at vække opmærksomhed omkring et seriøst og væsentligt moralsk og samfundsmæssigt problem. På den anden side var det, for tvselskabet og producenterne, en marketingsstunt, som skulle (eller i det mindste har formået) at gøre opmærksom på TV-selskabet. For ingen af parterne tror jeg pointen har været at lave en practical joke. At det så var sådan programredaktøren for TV3 efterfølgende valgte at udlægge teksten (bl.a. i Deadline); som et eksperiment der er med til at sikre tv-mediets fortsatte relevans og eksistens også om 10 år, er så en anden sag.