Hvem husker ikke sagen om Dansk Folkeparti, der misbrugte en ABBA-sang ved et partimøde? Eller dengang De Konservative fik Nanna på nakken, fordi de misbrugte hendes Afrika-sang? I begge tilfælde uden at spørge om lov først…
Krænkelse af ophavsretten er, hvad der er tale om.
Også i USA kender man fænomenet. Forleden måtte Tom Pettys manager sende et såkaldt “cease and desist”-brev til den republikanske præsidentkandidat Michele Bachmann, fordi hun havde tilladt sig at bruge Pettys sang “American Girl” ved flere politiske møder – uden at have fået lov. Det er i øvrigt ikke første gang Petty har måttet gå i rette med republikanske politikere. I 2000 var det George W. Bush, der misbrugte “Won’t back down”.
De amerikanske eksempler er ikke enestående. Og man kan så fundere over, hvorfor politikere, der ellers forfægter den private ejendomsrets ukrænkelighed og gennemfører restriktive love til bekæmpelse af almindelig internetbrugeres fildeling, har en så slap holdning til spørgsmålene om ophavsret/copyright?! Er det udtryk for den politiske elites arrogance eller afspejler det måske internettets og digitaliseringens underminering af den gængse ophavsrets- og copyrighttænkning?
@Donald: Ja
Det afspejler mangel på helhedssyn. Det, som burde være politikerens adelsmærke er indsigt i mange, mange emner, ligefra driftsformer og produktionsteknik til ballet og akustik, for nu at nævne fire tilfældige fjernt fra hinanden liggende emner, som alle kan bruges på hinanden.
I stedet er politik idag qua stemmefølere blevet til et spørgsmÃ¥l om at tiltrække folks opmærksomhed og vinde stemmer. Det er derfor tankevækkende i mere end én forstand, at Fogh vandt stemmer ved at skabe tillid – ved at formulere et program, som i hovedsagen gik ud pÃ¥ “vi lyver ikke, vi vil reducere statens rolle uden at ødelægge velfærdsstaten, som vi kun skruer lidt ned.”