Der er blevet udgivet mange eksotiske og obskure plader gennem tiderne. En af dem er albummet “Miracles” med den peruvianske sopran Yma Sumac.
Den første gang, jeg hørte om Uma Sumac, var som dreng, hvor min mor omtalte hende et par gange på grund af hendes imposante stemmepragt, der dækkede et sted mellem fire og fem oktaver. Men først mange år senere fik jeg mulighed for at høre hende.
Sumac, der var repræsentant for den såkaldte exotica musikstil, havde sin storhedstid i halvtredserne. Zoila Augusta Emperatriz Chávarri del Castillo, som hun egentlig hed, blev født engang i 1920’erne (hvornår og hvor, hun faktisk kom til verden, er uvist…) og døde i 2008. I det hele taget er hun omgærdet af en vis mystik og mytologisering, som passer meget godt til exoticamusikken. Det hed sig således, at hun var Inka-prinsesse – direkte efterkommer efter den navnkundige Inka-leder, Atahualpa – medens andre anekdoter ville have, at hun faktisk var en ganske almindelig husmoder med et ekstraordinært sangtalent.
Hvorom alting er, så drog hun til USA under kunstnernavnet Imma – eller Ymma eller Ima eller Yma – Sumac, hvor hun første gang kunne høres på radioen i begyndelsen af fyrrerne. Hun fik også indspillet en del peruvianske folkesange sammen med sin mand Moises Vivanco, der var komponist og bandleder.
I 1946 flyttede parret til New York, hvor Yma begyndte at optræde rundt omkring som del af Inka Taky Trio. Og i 1950 fik hun kontrakt med Capitol Records og lagde sig fast på kunstnernavnet Yma Sumac.
Op gennem halvtredserne indspillede Yma så en række exoticaplader, der var inspireret af Lex Baxter. En slags lounge music, der på helt Hollywoodsk B-films-manér skabte en illusion om at være eksotisk musik fra Peru eller andre sydamerikanske lande. Ikke rigtig world music, men musik, der snarere passede til vesterlandske lytteres forestillinger (og fordomme) om, hvordan musik fra de eksotiske lande lød. Lex Baxter var en foregangsmand, ja, grundlægger, for genren med sit album Ritual of the Savage, der udkom i 1952. En slags musikkens svar på Kong Salomons Miner.
Meget logisk begyndte Yma Sumac også at optræde i teaterstykker (Broadway-musicalen Flahooley, 1951) og film (Secret of the Incas, 1954, og Omar Khayyam, 1957), som også dyrkede exotica-fantasmerne. I 1961 gennemførte hun en længere verdensturné, der bl.a. førte hende til Sovjetunionen og resulterede i en live-plade, Recital, som blev indspillet i Rumænien.
Herefter var hendes aktiviteter og optrædener mere sporadiske. Men i 1971 indspillede hun rockalbummet “Miracles”, som siden har opnået kultstatus som et af de mest bemærkelsesværdige stykker musik fra den periode. Pladen, der var produceret af Lex Baxter (som også havde skrevet de fleste sange), har længe været nærmest uopdrivelig, fordi den aldrig har været genudgivet på CD. Men nu har Bear Records gjort det under titlen Miracle… plus. CD’en indholder den oprindelige plades ti numre plus tre hidtil uudgivne. Dertil kommer en 20-siders booklet med oplysninger om dette psyche-exotica-exploitation-mesterstykke, som pladeselskabet udtrykker det.
Musikken på pladen er – interessant på den obskure facon. Og man forstår med det samme, hvorfor sådan en plade nødvendigvis må blive samler- og kultobjekt.
Her er nogle smagsprøver:
Remember, El Condor Pasa, Azure Sands, Tree of Life.
Letterman forsøger at finde en grimasse, der kan passe til Yma Sumac (1987):