Billedet af det lille, nøgne drengebarn i vandet og dollarsedlen er forlængst gået over i historien, som et af de bemærkelsesværdige og berømmede pladecovers. Både enkelt, provokerende (i USA i det mindste…) og ladet med betydning er det.
Også musikken på Nirvanas andet album fra 1991 har for længst fået klassikerstatus, som et af de pladeudspil, der for alvor slog grungen fast i bevidstheden som andre en den kultskare, der havde været med fra starten i Seattle.

Vejen til succes for dette lowbudget-album blev givet med udsendelsen af generationshymnen “Smells Like Teen Spirit”, der blev udsendt nogle uger før albummet. Med denne sang ramte grungen klokkerent den populærmusikalske middelstrøm, og den røg op på sjettepladsen på Billboards Hot 100-liste og hittede mange andre steder i verden.

Hørt på afstand er sangen slet ikke nyskabende med sine fireakkordersriff og klassiske opbygning i et A- og B-stykke – men den forenede den gode popsangs altid virksomme, enkle og iørefaldende melodi med grungens særlige variation af ungdommelig vildskab og grovkornet æstetik. Sangskriver Cobain lagde da heller ikke skjul på, at det ikke handlede om at opfinde musikkens dybe tallerken. Han ville skrive en rigtig god popsang og have afløb for sin beundring for forbillederne The Pixies.

Men ofte er det sådan, at man kommer til at sætte sig spor: Ved at gentage det allerede kendte – med et twist. Smells Like Teen Spirit er forlængst gledet ind i poppens og rockens kanon som en efterkommer til Chuck Berrys og Buddy Hollys sange…

Nevermind faldt i mange anmelderes smag, da den blev udsendt. Og en forklaring er måske, at albummet har netop de kvaliteter – kombinationen af melodiske popsange og rockens arketypiske, uhæmmede energi – som kan få selv den mest blaserte kritiker til at sænke paraderne, løbe rundt i stuen og synge med.

Inden længe – til september – er det 20 år siden Nevermind blev udsendt. Og det markeres selvfølgelig med en genudgivelse. Et bokssæt på fire CD’er. Mindre kan ikke gøre det. Hidtil uudgivne optagelser, sjældenheder, b-sider, optagelser fra BBC radio, alternative mix, sjældne live-optagelser og en hidtil uudgivet koncertoptagelse på DVD. Sådan.

Og så skruer vi lige op for volumenknappen til den klassiske video….