I morgen fylder sangskriveren, sangeren, musikeren og skuespilleren Kris Kristofferson 75 år og kan se tilbage på et karriere, hvor han ikke mindst som sangskriver har fået sat sit tydelige mærke i det 20. århundredes populærmusik med sange som “Me and Bobby McGee”, “For the Good Times”, “Sunday Mornin’ Comin’ Down” og “Help Me Make It Through the Night”.

I barndommen og den tidlige ungdom var der nu ikke noget, der tydede på, at Kristoffer Kristofferson, som han egentlig hedder, skulle slå ind på en kunstnerisk løbebane. Faderen var militærmand (lige som hans fader havde været) og så gerne, at den unge Kris fulgte i hans fodspor. Det kom også til at ske, men ikke helt som familien drømte om. For først satsede Kris på en akademisk karriere.

På Pomona College i Clarmont, Californien, satsede han på at blive forfatter – og sportsmand. Begge dele med held. Han gjorde en god figur som bl.a. rugbyspiller og fik en Bachelorgrad i litteratur. Et scholarship sendte ham videre til Oxford University, hvor han imponerede som bokser. Og her begyndte de kunstneriske tilbøjeligheder for alvor at afspore karrierevjen. Han begyndte for alvor at  skrive sange. Han fik også mulighed for at indspille sin første plade under navnet Kris Carson, selv om han stadigvæk drømte om et liv som forfatter. Men debutpladen blev ikke nogen succes og gik i glemmebogen.

I 1960 færdiggjorde han studiet på Oxford med en litterær grad og vendte tilbage til USA, hvor han – stærkt tilskyndet af sin familie – søgte ind i den amerikanske hær. Og de næste fem år levede han i militæret. Samtidig genoptog han interessen for musik og dannede sit første band.
Da hans kontrakt med hæren udløb i 1965, besluttede han at forfølge sin lyst til at skrive sange. Og det til trods for, at han var blevet tilbudt et job som universitetsprofessor i engelsk litteratur ved militærakademiet West Point. Han følte, at han måtte følge sin inderste tilhøjelighed.  Familien slog hånden af ham, men Kristofferson mente, at han måtte gå i den retning, som talentet sigtede mod. Men vejen til succes var langt fra lige ud ad landevejen og uden bump. De første år måtte han arbejde som rengøringsassistent i Columbias optagestudier i Nashville og siden som helikopterpilot for et oliefirma. Og det var medens han fløj til og fra olieplatformene, han skrev nogle af sine mest kendte sange, bl.a. Help Me Make It Through The Night og Bobby McGee.

I 1966 gik der hul på succesbylden. Andre kunstnere – fx Ray Stevens, Jerry Lee Lewis og Roger Miller – fik hits med Kristofferson-sange, og man begyndte også at lægge mærke til ham selv, når han optrådte rundt omkring. En af dem, der for alvor fik øjnene op for hans evner, var Johnny Cash, som sørgede for, at Kristofferson kom til at optræde på Newport Folk Festival. Han indspillede også sin første amerikanske plade med titlen Krisofferson. Den blev ikke nogen succes, før den blev genudsendt med titlen Me & Bobby McGee.  Så skete der noget.

En lang række kunstnere – Johnny Cash, Bobby Bare m.fl. – sørgede for at gøre hans kendte. Og da Janis Joplin efter sin alt for tidlige død fik et stort hit med Me & Bobby McGee blev han for alvor kendt i offentligheden. Joplins succes smittede også af på efterspørgslen efter hans egne indspilninger. Og Albummet The Silver Tongued Devil And I fra 1971 blev en succes.

Siden dengang har Kristofferson fulgt sin tilbøjelighed og udsendt en lang række album i eget navn og med svingende succes. Ved siden af har han haft en lang og ganske succesrig karriere som filmskuespiller, lige som han har haft succes som medlem i gruppen Highway Men, der også inkluderede Johnny Cash og Waylon Jennings.

Kris Kristoffersons solokarriere som pladekunstner har ikke været stor målt med solgte alen, men til gengæld har den været det målt i kollegers anerkendelse og antallet af priser, som er regnet ned over ham. Og det er nok prisen for at have fulgt sit kald som sangskriver uden at indgå de store kommercielle og holdningsmæssige  kompromisser.

Torben har selvfølgelig også skrevet om dagens fødselar.