Tørsvømning

Author:

Og pludselig så jeg mig selv beamet tilbage til starten af tresserne. Liggende fladt på maven på en lille, våd og kold skammel, iført badebukser og et stort, vådt korkbælte. Med benene sparkes der bagud og armene føres frem foran ansigtet og ud til siderne og tilbage igen. Stedet er Grådybbadet i Esbjerg. Der er svømmeundervisning i Vestre Skoles gymnastiktime. Det er råkoldt. Overskyet. Og der er vådt overalt. Lærer Johnsen kommanderer med os, så vi kan få banket svømmebevægelserne ind i hovedet. Teorien er, at når vi først har lært bevægelserne, kan vi sænkes ned i det våde element og begynde at bevæge os gennem vandet, som nogle af de små plastikbåde, man kan trække op ved at dreje på en vinge. Men sådan var det ikke…

Ovenstående flashback er foranlediget af en nyhed om, at flere skoler på grund af kommunale besparelser kun kan tilbyde deres elever tørsvømning. I følge regeringens målsætning for folkeskolen skal børnene have lært at svømme m.m. senest 5. klasse. Og den ansvarlige minister, Troels Lund Poulsen (V), fastholder, at kravet skal overholdes – vand eller ej. Tørsvømningen er tilbage. Og det er ikke en vandet vittighed…

Foto er lånt fra siden Danskernes Egen Historie (og det er helt legalt)

Og det giver mig anledning til at spille en af mine all-time-favorit-sange: Loudon Wanwrights Swimming Song.

2 thoughts on “Tørsvømning”

  1. @Gowings: Ja, og hvis man sÃ¥ kobler det med fjernundervisning, sÃ¥ kunne poderne nøjes med at øve sig foran fjernsynet…

  2. PÃ¥ den mÃ¥de Ã¥bnes der jo for et væld af muligheder for avanceret undervisning til ingen penge: papkasse-PC’ere, mimisk sløjd i klasse-lokalet, musiktimer med egen medbragte ipod o.s.v.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *