Pige, kontrabas og sang: Amy LaVere

Author:

Der er noget modsætningsfyldt i piger, der spiller kontrabas. Lille pige, stor bas. Men også noget attraktivt. Det er ikke så almindeligt med piger, der spiller kontrabas. I hvert fald ikke i mine fænomenologiske undersøgelser på det område…

Men Amy LaVere gør det. Og så synger hun som en jordisk engel. Og – ser godt ud…

I følge de oplysninger, jeg har kunnet skrabe sammen om hende, så kommer hun fra Louisiana, hvor hun voksede op i en musikalsk familie, der dyrkede traditionel countrymusik. Familien flyttede en del rundt og i landede på et tidspunkt i Detroit, hvor Amy begyndte at spille i et punkorkester, Last Minute.

Senere slog hun sig dog på Americana, idet hun dannede duoen The Gabe & Amy Show. Det var på samme tidspunkt – i de tidlige halvfemsere – hun kastede sig over kontrabassen. I Nashville og Memphis blev hendes sang og spil bemærket i de lokale musikmiljøer.

I 2006 udkom hendes første plade på det lille indieplademærke Archer Records, This World is not my Home. En plade, der havde anmelderne med sig.
Nogenlunde samtidig kastede Amy sig over skuespilleriet og fik bl.a. rollen som “Wanda Jackson” i filmen Walk The Line om Johnny Cashs liv og levned.

I 2007 kom så hendes andet og foreløbigt seneste album, Anchors & Anvils. Pladen blev produceret af den navnkundige Jim Dickinson, der tidligere har arbejdet sammen med fx Bob Dylan, Rolling Stones, Aretha Franklin og Big Star. Kritikerne var begejstrede, og pladen nåede op på Americana hitlistens sjetteplads.

Jeg aner ikke, hvor gammel Amy er. Onlinebiografierne vil ikke afsløre det. Heller ikke hendes egen hjemmeside. Måske feminin diskretion? Men hun er nok midt i tyverne, i hvert fald har hun allerede et afbrudt ægteskab bag sig… Men disse detaljer er vel også inderligt ligegyldige, så længe hun spiller og synger, så man gider lytte efter.

Amy LaVere besøger Later… with Jools Holland: That Beat.

Amy giver koncert på Mountain Stage

10 thoughts on “Pige, kontrabas og sang: Amy LaVere”

  1. @Gowings: Nej, det var jeg godt klar over. Jeg prøver bare at trække kommentarerne lidt væk fra det ‘gennemskuelige’.. 🙂

  2. @Klaus Johansen: Minder mig om den historie med den gamle gubbe, der kiggede langt efter de smukke piger, men ikke kunne huske hvorfor…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *