Siden jeg første gang hørte Canned Heats to klassiske numre – Going Up The Country og On The Road Again – har gruppen hørt til blandt mine favoritter blandt de bluesdyrkende rockbands. Den særlige sumpede lyd, kombineret med den store Bob “The Bear” Hites ikke store, men blueshengivne stemme og kollega Alan Wilsons næsten kastratlyse vokal, er faldet rigtig godt i min smag. Til Canned Heats kvaliteter hører også, at selv om de bestemt er traditionalister, så har de aldrig været purister, når det kom til fortolkningen af bluesen.

Jeg holder især meget af de første plader, som Canned Heat indspillede på plademærket Liberty i årene 1967 til 1970, hvor Alan Wilson endnu var i live (han døde i 1970), og bandet var i sin oprindelige opstilling.

Som sagt blev de især kendt for de to ovenfor nævnte sange, men der findes mange fine perler på deres plader. Et andet af mine yndlingsnumre er Canned Heats fortolkning af Charley Pattons Delta-blues-sang “Pony Blues“. Canned Heats version indleder bandets tredje album “Living the Blues” fra 1968, og jeg synes, man kan høre, at tresser-hippie-psychedelia-ånden løber som en understrøm i deres opdatering af Pattons gamle sang. Læg også mærke til guitaristen Harvey “The Snake” Mandels næsten avantgardistiske, innovative spil. Det er syret og godt.