I næste måned er det 30 år siden, The Go Go’s debuterede med albummet “Beauty and the Beat”. Vejen for albummet var allerede banet af singlen “We Got The Beat”, der udkom på engelske Stiff Records i maj 1980. Nummeret blev et mindre undergrundshit i England og USA på clubscenen.

Beauty and the Beat kravlede langsomt op ad den amr. Billboard 200 liste for til sidst at ligge seks uger på førstepladsen. Pladen var på flere måder markant. Det var første gang et regulært kvindeband toppede listerne med et debutalbum, hvor alle sangene var skrevet af gruppens medlemmer selv. Og det var også usædvanligt, at et debutplade solgte i omegnen af 3 millioner eksemplarer og udløste dobbelt platin.

For at det ikke skal være løgn, så havde Go Go’s genindspillet “We Got The Beat” til debutpladen, og da sangen blev genudsendt på single i januar 1982 strøg den op på Billboards Hot 100, hvor den indtog andenpladsen i tre uger. Og det var den, der fik trukket albummet helt til tops.

Albumudgaven af “We Got The Beat” forklarer, hvorfor Go Go’s slog stort igennem. Det er et møde mellem punk- og new wave-undergrundens udtryk og mainstreamvellyden. Uden at tabe nerven og energien får Go Go’s på de to og et halv minutter, sangen varer, transporteret den ungdommelige energi, vildskab og charme over i en powerpopformel, der er som skabt til hitlisterne.

Det bliver helt tydeligt, hvis man lytter til de to versioner efter hinanden. Stiffudgaven (som er min personlige favorit) har punkens grimhed i sig, både i lyden, i attacket og i sangen. Hvorimod albumversionen har fået filet de værste skarpe kanter af – uden dog at tabe pusten.

Sangen er symptomatisk for albummet som helhed. Genhørt her 30 år efter fremstår den dugfrisk i al den uimponerethed, ukomplicerethed og umiddelbarhed. Det er enkel powerpop, der ‘bare’ vil have de unge på dansegulvet og sætte gang i festen. Teksterne er lige så enkle som sangene. Det er musik, der har ånden fra halvtredserrocken og tresserpoppen i sig.

Det var meningen, at Go Go’s skulle fejre 30-året med en afskedsturné, men Jane Weidlin havde det (u)held at komme til skade på en cykeltur, så nu er turnéen udsat på ubestemt tid. Måske er det et vink med en cykelpumpe om at lade cyklen stå, også i overført betydning?!