Pladeselskabernes klagesang over det faldende salg af musikcd’er er efterhånden lige så tilbagevendende et fænomen som landmændenes jamren over den utilstrækkelige høst, de lave mælke- og kødpriser eller vejrets uforudsigelighed. Når man læser denne artikel, kunne man godt forledes til at tro, at talentopsporing og -udvikling helt og holdent var afhængig af pladebranchens salg af plader.
Men sådan forholder det sig jo ikke. Og netop ikke i en tid, hvor folk ikke længere køber så mange plader som i de foregående årtier, og hvor kunstnernes indtjening – i følge KODAs sidste årsrapport – kommer alle mulige andre steder fra end netop pladesalget.
Pladebranchen står over for en kæmpeudfordring med digitaliseringen og internettet. Internettet og de nye medier har radikalt ændret markedsvilkårene for branchen. Ingen tvivl om det. Men spørgsmålet er også, om ikke branchen selv udgør sin egen værste fjende, når det drejer sig om musikformidling? Om ikke forbandelsen af fildelingen (den ulovlige) har været en sovepude, der har forhindret branchen i at udnytte de muligheder, de nye medier giver for at komme ud til kunderne.
Et lille eksempel. Streaming er en af tidens populære fænomener på nettet. Streaming af film, serier og musik. Men selv om man kan finde sider på nettet – udenlandske sider især – hvor man gratis kan lytte til streamede album, så er det ikke så udbredt et fænomen, som det oplagt kunne være. Og med hensyn til dansk musik: Hvor – bortset fra betalingssiderne Play og Wimp – kan man lytte til musik i en periode, inden man køber den? Det handler selvfølgelig om, at underholdningsbranchen i bund og grund ikke kan forlige sig med gratisprincippet. Det må ikke være gratis at lytte til musik (inden man køber den). Det er også derfor, Spotify nu må bryde med gratisprincippet for at komme ind på det amr. marked.
Men set fra en musikforbrugers synspunkt er det helt galt. I gamle dage kunne man gå ind i en pladebutik og lytte til en plade, inden man købte den. Det var helt naturligt. Lige som man kunne smage på blommerne hos grønthandleren, inden man købte en posefuld. Og sådan burde det også være med hensyn til musik på nettet…
Apropos pladeselskabernes markedsføring så har Torben også et interessant synspunkt – her.
@Klaus: Ja, der er problemer med Grooveshark, lige som der er problemer med YouTube…
Det er en fortsat kamp om at finde den rette formel.
RE: Grooveshark
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/05/06/140729.htm
@Klaus: Ja, bibzoom.dk, grooveshark.com og flere til. De findes. Heldigvis.
bibzoom.dk
@mb: Jeg er godt klar over, at mit indlæg mÃ¥ske kunne tages til indtægt for ‘alt-skal-være-gratis’. Men det var ikke mit ærinde. Jeg vil blot – endnu engang – pukke pÃ¥ pladebranchens bagstræberiske holdninger og adfærd, som efter min bedste overbevisning ikke gavner nogen. Heller ikke dem selv.
Jeg er ikke uenig med Chris Cutler. Selvfølgelig skal kunstnerne tjene penge pÃ¥ deres plader og musik. SpørgsmÃ¥let er blot, hvordan det bedst kan ske i internettets – og digitaliseringens tidsalder. For vi kommer ikke tilbage til dengang, hvor pladesalget var pÃ¥ sit højeste (og mange kreative musikere i øvrigt heller ikke kunne tjene penge pÃ¥ deres plader…).
Men læs alligevel her: The cost of free music http://thewire.co.uk/articles/6715/