Den unge engelske sangerinde Adele ligner naboens trinde datter. Og hendes musik er ligesådan. Uden de store armbevægelser og dikkedarer. Uden alskens kommercielle udenomværker. Kort sagt: Den rene vare.
Siden jeg sidst omtalte hende i forbindelse med en lille akustisk koncert, har hun ligget femten – 15! – uger på den engelske hitlistes top med sit andet album “21”.
Denne kendsgerning har fået grundlæggeren af XL Records, Richard Russell, til at levere et veritabelt angreb på musikindustrien, som han mener gør sig skyldig i en over-seksualisering af de kvindelige kunstnere på bekostning af musikken, der er blevet ‘kedelig, snotdum og uoriginal’.
I betragtning af, hvor betrængt pladeindustrien er, kan der måske være en pointe i at opfordre den til at skrue ned for markedsføringens og brandingens automatiske satsning på sex-sælger-automaten og forsøge at satse på det egentlige: god musik? Noget kunne tyde på, at pladekøberne gerne vil have det.
Hvis man har set Rhiannas seneste bondageinspirerede video S/M eller nogle af Lady Gagas eller Christina Aguileras videoer, så er det svært ikke at give kritikeren ret. Selv om sex jo altid har været en del af markedsføringen i musikindustrien…

Link