Frøkenen havde hørt en sang i filmen The Naked Gun (da. Høj Pistolføring). Hun havde fået fat i nogle linjer fra sangen. Bl.a. ‘we as born to ride’. Og så var jeg på sporet af Randy Newman. Og så var der ikke langt – vha. nettet – til at genfinde Newmans dejlige “I love LA”.

Det glædede selvfølgelig Frøkenens gamle fars hjerte, at hun sådan kunne finde smag i en sang af Randy Newman. Det havde hun med garanti ikke gjort, hvis jeg havde spillet det for hende. Men sådan er der så meget i forholdet mellem forældre og børn…

Samtidig dukkede soundtracklisten til filmen op og på listen fik jeg øje på en af mine yndlingspopsange fra tresserne. Carole Kings & Gerry Goffins “I’m into something good”.

Sangen blev verdenskendt, da Herman’s Hermits hittede med den i 1964. Det var i øvrigt gruppens første single, og den blev nr. 1 på hitlisten i bl.a. England. Hvad, jeg ikke vidste dengang, var, at Ethel McCrea – kaldet Earl-Jean – allerede havde hittet med sangen i USA, hvor hendes udgave nåede en 38. plads på Billboards Hot 100.

Earl-Jean havde inden da haft succes som medlem af pigevokalgruppen The Cookies, som bl.a. havde haft et hit med Goffins og Kings “Chains“, som The Beatles siden plankede.

Earl-Jeans udgave er også pop, men ikke så velfriseret som Herman’s Hermits’ pæne popversion. Den har stadigvæk soul i sig i kraft af et heftigt arrangement med saftige håndklap, dirrende backingvokaler og en blæsersektion, som indspilningen kun med besvær kan holde i baggrunden af Earl-Jeans fine pigestemme…

Herman’s Hermits renskurede udgave var en af de sange, der var med til at sikre The British Invasions succes i USA – og den sørgede også for, at en sangskriverduo som Goffin & King ikke blev helt arbejdsløse i en tid, hvor de engelske navne huserede med egne sange. Renskuret eller ikke, så er det en af de popsange, jeg holder mest af fra de tidlige tressere.
PS. I øvrigt har Lasse Helner lavet en udmærket version på sit album Cover.