Den danske vælgerbefolkning har, så langt tilbage min politiske erindring går, været halvhjertede europæere. EF og siden EU har aldrig vakt begejstring eller det modsatte hos danskerne, der nærmest har haft det med EU som kongen i Kongens Fald. Været vankelmodige, ubeslutsomme og, ja, halvhjertede.
Splittetheden, der kendtegnes ved, at danskerne vil have de oplagte, økonomiske og politiske fordele ved EU – EU-støtte osv. – men ikke ulemperne, fx i form af ‘besværlige’ regler på flygtninge- og indvandrerområdet, repræsenteres tydeligst politisk hos Dansk Folkeparti, der nærmest har gjort det til en mærkesag at være obsternasig i EU-spørgsmål.
Senest er det kommet til udtryk i den studehandel Dansk Folkeparti indgik med regeringen om ‘efterlønnen’ og dens forringelser. Til gengæld for en forringelse af efterlønnen (og et svigt af partiets vælgere…) fik DF gennemtrumfet en såkaldt ‘grænsekontrol’, som – måske – ikke strider mod EU-lovgivningens (Schengen-aftalens) tekst i bogstavelig-juridisk forstand. Til gengæld kan der ikke være tvivl om, at grænsekontrollen strider mod selve ånden i EU-samarbejdet: arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed i medlemslandene. Det er en tanke, der er så fundamental, at den i hvert fald går helt tilbage til Romtraktaten og grundlæggelsen af det europæiske samarbejde.
At DF tilsyneladende uden de store sværslag har fået hele det borgerlige sammenrend til at æde det krav, siger en hel del om Dansk Folkepartis genklang i det borgerlige Danmark, og om, hvor langt vi er kommet, siden vi i starten af halvfjerdserne blev indlemmet i EF. Nemlig: ingen vegne. Vi – de vægelsindede danskere – står stadigvæk med hælene plantet dybt i den danske muld og siger: Nej, nej, nej.
Den tidligere danske konservative spidsfigur Connie Hedegaard siger utvetydigt, at danskerne er galt afspadseret med den nye grænsekontrol.
Når Pia Kjærsgaard og hendes tropper – og den samlede regering – forsøger at berolige vælgerne og EU-partnerne med, at man sandelig vil gøre alt for at overholde og respektere lovtekstens ord, så demonstrerer man bare, at man er et bekvemmelighedsmedlem, der ikke har forstået ånden i EU-samarbejdet og vil gardere sig med undtagelser og spidsfindige lovfortolkninger for at hytte sit eget skind og mele sin egen kage.
Og Pia Kjærsgaard, Lars Løkke Rasmussen og de øvrige såkaldt ‘ansvarlige’ politikere viser også, at de i hvert fald ikke respekterer deres potentielle vælgere ved sådan at føre dem bag lyset.
Mit gæt er, at den planlagte grænsekontrol vil give Danmark endog meget store problemer i forhold til EU-samarbejdet. Det er først lige begyndt…
@Donald: Min pointe ang. grænsekontrollen er netop, at den er et slag i luften eller – med mbs ord – symbolpolitik. Den er til indvortes brug. Naive vælgere tror, det giver en tryghed indenlands, men realiteten er, at kontrollen ikke vil ændre ved varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Grænsekontrollen vil ikke kunne holde en eneste roma ude af landet, er mit gæt…
@mb: Symbolpolitik, ja. Men i følge det, jeg har hørt kommer det til at koste i omegnen af 170 millioner og kræver 10-15 grænsepersoner. Penge, der kunne være gået til noget nyttigt.
At danskerne skulle være “duksedrenge” holder kun pÃ¥ overfladen. Reelt er vi lige sÃ¥ opportunistiske som fx franskmændene og englænderne. Forskellen er blot, at vi ikke har samme magt.
Jeg har aldrig været tilhænger af hverken EF eller EU – og er det stadigvæk ikke – men jeg synes, de danske EU-tilhængeres uærlighed omkring EU-engagementet er bÃ¥de forstemmende og latterlig.
@Gowings: Jo, vi kan se bjælken i partnernes øjne. Men det er forskellige stilarter. Danskerne er kun “duksedrenge” pÃ¥ skrømt. Jvf. statsministerens brev til EU ang. grænsekontrollen. Vi skal nok ‘respektere’ EU-lovgivningen (men vi giver fanden i dens Ã¥nd…). Englænderne og Franskmændene er mere utvetydigt modstandere pÃ¥ flere omrÃ¥der.
Vi kan alle se bjælken i EU partnernes øjne. Det groteske ved DFs ønske om mere grænsekontrol er, at det ikke handler om EU men om indenrigspolitik. Herudover, er Danmark ude på en glidebane, senest på vandmiljø området, hvor EU varetager landets borgeres interesser overfor en regering, der er i fedtefadet hos landbrugets organisationer. Som jeg ser det, er Danmarks dukserolle noget der hører fortiden til.
Ja, jeg ved godt det er signalpolitik. Jeg ved godt at der skal være social bevægelighed, men at der desværre ikke er det. Ja, jeg ved at Frankrig har snydt eller begÃ¥et lovlige forbrydelser overfor EU samarbejdet. Ja, jeg ved at man ikke kan arrestere folk, som begÃ¥r lovlige forbrydelser. Ja jeg ved at der er slavelignende lejre for billig illegal indvandring i Italien, Sicilien, Solkysten og sikkert flere andre steder, ligesom danske landmænd har haft uorganiseret, underbetalt arbejdskraft (som var lovligt tilstedeværende polske landarbejdere – men det er dog stadig en forbrydelse at behandle folk pÃ¥ den mÃ¥de). Ja. Det er der ingen lovgivning som lige for tiden kan lave om pÃ¥ med mindre der bliver sat magt bag paragrafferne.
Men jeg kan dog ikke forstÃ¥ hvordan toldkontrol kan hindre bevægeligheden – og endnu mindre kan jeg forstÃ¥ at man forestiller sig at der er tale om en mand, som stÃ¥r ved grænsen og nikker til alle de lyshÃ¥rede, mens jeg og min kæreste mÃ¥ køre ind til siden og vise, at der ligger skruer i en tændstikæske og ikke hash eller heroin.
Der er jo ingen som tvinger toldvæsenet til at være idioter selv om politikerne – i en vist forstand – er smÃ¥tossede.
Du skulle forresten se en artikel af Paul Mason (Inf.dk) om at EU ikke kan stoppe den økonomiske nedtur med mindre man lader nogle af de store banker krakke. Nedturen kan allerede ses på den tyske økonomi, idet der er kursbevægelser m.v. som viser at der er forventning om at DE (og de andre Nordeuropæere) enten må betale flere hundrede mia. EU til Sydeuropa og Irland, eller også må lade nogle af de værste banker gå ned.
Grænsekontrollen er symbolpolitik sÃ¥ DF kan sige de har fÃ¥et noget. 2 skilderhuse ved KrusÃ¥ og en forkølet tolder med en scanner som han fÃ¥r lov til at pege pÃ¥ hver 100 lastbil med…
Personlig identitet hos de fleste mennesker er stadigvæk knyttet til det land man er vokset op i, det bliver aldrig EU. I USA er det byen eller staten…
“at man er et bekvemmelighedsmedlem, der ikke har forstÃ¥et Ã¥nden i EU-samarbejdet og vil gardere sig med undtagelser og spidsfindige lovfortolkninger for at hytte sit eget skind og mele sin egen kage.”
Hvis man nu især ser pÃ¥ Frankrig, Grækenland, England, Italien, og de nye østlande – sÃ¥ tror jeg nu at det med at mele kagen, er hovedsigtet det meste af vejen rundt.
Og de garderer sig ikke med lovgivning. De blæser bare på den.
Hvad er konsekvenserne for de lande – især syd for Frankrig – der ikke overholder direktiverne, reglementerne, etc. fra Bruxelles? Ingenting.
F.eks. arbejdsmarkedets regel om at fra 2012 skal alle i EU der arbejder mere end 3 timer om ugen have en kontrakt, med ret til sygedagpenge og barsel m.m.
Hvor mange ansatte grækere, portugesere, italienere, o.s.v. mon får sådan en?
Danmark og skandinavien er klassens duks i de fleste sammenhænge. Tiltroen til EUsystemet har aldrig været stort, og der er da ikke i øjeblikket heller ikke så mange grunde til at den skulle blive større. Det demokratiske underskud er en øjebæ der vokser.
Det er til at tude over….Liberal-borgerlig har i den grad fÃ¥et en ny betydning. Ironien er til at fÃ¥ øje pÃ¥; Nyrups udtalelse om stuerenhed, ligger kun ca. 10 Ã¥r tilbage.