Så vidt jeg ved – så er der aldrig udgivet en opsamling med Bob Dylans kærlighedssange. Eller for den sags skyld et udvalg. Selv om synes oplagt at foretage sådan et snit ned gennem hans mange plader. Andre har dog gjort det. Fx sangerinden Maria Muldaur, som i 2006 udsendte et udvalg under titlen “Heart of Mine. Maria Muldaur sings Love Songs of Bob Dylan”. Og gør det godt.
Men på Muldaus plade finder man ikke sangen “Tangled up in blue” fra albummet “Blood on the Tracks” (1975) – et af Dylans mest helstøbte albums – om tematisk kredser om kærlighedens sælsomme natur, dens op- og nedture og ikke mindst ambivalenser.

“Tangled up in blue”, som Steffen Brandt har levet en fin fordanskning af på sin Dylan-plade, er – som titlen antyder – en slags blues uden at anvende bluesskematikken. En nøgtern, beskrivende sang om et brudt kærlighedsforhold, der er et farvel og så alligevel ikke. Om en kvinde, hvis kærlighed bliver ved med at hænge i bevidstheden som en klæbrig skygge og for manden til at søge tilbage. Stadig filtret ind i blåt.

Tangled up in blue er en af mine favoritter blandt Dylans sange om den store K. Han synger den, som den sande troubadur han er, uden sentimentalitet og føleri – og med fokus og accent på teksten, der siger det hele. Hvis man ellers gider lytte efter…

Og Torben fortsætter med at guide nybegyndere og let øvede gennem den anseelige stak plader, Dylan har udsendt gennem årene…