I øret synger k. d. lang Neil Youngs “Helpless”, så man føler sig helt hjælpeløs. I hvert fald forsvarsløs over for stemmens og musikkens forførende kraft. Og tilfældigt er det også sangerinden Chers 65-års dag i dag.

Selv om Cher ikke kommer op i k. d. langs liga i mine ører, så har hun alligevel sikret sig en lille plads i mit musikalske hjerte. Den fik hun dengang, hun sammen med sin daværende mand Sonny gjorde sig på hitlisterne.

Ægteskabet med Sonny Bono var af den slags, der kan fylde levnedsskildringer med fortrydelsens bitre ord, men selv om Bono uden tvivl var en slubbert undervejs, så var det også ham, der fik Cher ind i showbizz, da hun som ganske ung løb ind i ham og siden dannede par med ham.

Dengang var han en af pladeproducer Phil Spectors hjælpere – og det var ikke det værste sted at få forbindelse til, hvis man ville gøre sig som sangerinde.

Først fik Cher rollen som sessionsangerinde med backing på flere af Spectors kendte produktioner, fx med The Crystals, The Ronettes og The Righteous Brothers.
Hendes første soloindspilning var den ovenfor afbillede (hentet på Beatlestrivia.com). Under navnet Bonnie Joe Mason indsang hun en hyldest til Beatle-Ringo. Ringo, I love you. Derefter blev hun opgraderet til Cherilyn og fik udsendt singlen “Dream Baby“, som Sonny havde produceret efter mester Spectors mønster og skrevet. Næste skridt var etableringen af duoen “Caesar and Cleo”, der også udsendte en single – The Letter/Baby Don’t Go – i al ubemærkethed 1964. Tror pokker med det navn!

Men grunden til Sonny & Cher var lagt og i årene 1966-1969 var de stjerner. Ikke mindst i kraft af deres rene hit “I Got You Babe”, der ramte klokkerent ind på Billboards Hot 100 og indtog førstepladsen i august 1968. Derefter gik det slag i slag med fine hits som Little Man, The Beat Goes On, Sunny m.fl. Og de to var et muntert og farvestrålende indslag i datidens tv-pop-programmer (selv om de jo langt hen var sort-hvide…). Og – mellem os sagt – så så Cher godt ud med sin kropsnære dragt med trompetbukserne…

Siden gik Cher jo solo. Og jeg fulgte hende kun ud af øjenkrogen. Bortset fra de gode filmpræstationer, hun også fik tid til undervejs. Fx The Mask, Silkwood og Moonstruck. Bare for at nævne et par. Selv om hun stadigvæk sang godt, så tabte jeg lidt interessen for hendes musik. Med enkelte undtagelser, fx genindspilningen af I’t In His Kiss i forbindelse med filmen Mermaids.

Cher er ikke helt stået af karrieren. Sidste år var hun med i filmen Burlesque, hvor hun oprtådte side om side med en af hendes arvtagere i poppens verden, Chrisina Aguiera. Og der går rygter om, at hun vil udsende en country-rock-plade i år.