The Vaccines – tidens musikalske løsen?

Author:

Jeg kan godt lide navnet. The Vaccines. Et godt bandnavn, der gjorde mig nysgerrig på indholdet, musikken. Og bandet har allerede fået den evigt hungrende musikpresse til at gribe til superlativerne og udråbt dem som rockens fremtid – hvilket altid får mig til at sidde lidt uroligt i sædet, fordi jeg er blevet skuffet så mange gange tidligere, når pressen gik i selvsving over nye opkomlinge. Bedre bliver det ikke af, at Torben allerede har skrevet et indlæg om dem som ikke kan skjule sit forsigtige forbehold. Man er vel belært af erfaringen og de mange års lytten…

denne side kan du høre – og nedhente (helt legalt og gratis) – tre optagelser med bandet fra en Daytrotter session. Og de tre numre – If You Wanna, Norgaard og Post Break-UP Sex – ændrer ikke rigtig på den tvivl, som deres debutplade efterlod i mig. Snarere tværtimod. Selv i det bedste nummer – Post Break-Up Sex – lyder Londonbandet som et band, der er for dovent til at spille punk, new wave eller powerpoprock og måske allerhelst vil stå og hænge i baren på den lokale pub. Jeg synes, der mangler lidt saft og kraft. Lidt flere vitaminer. Prøv igen. Boys.

9 thoughts on “The Vaccines – tidens musikalske løsen?”

  1. (“One of the nation’s leading experts on urban transportation,” according to the St. Paul Pioneer Press, Jonathan Richmond, addresses…” – Det var da godt, du vidste, at det var Richman, og ikke Richmond, jeg skrev om)

  2. @Gowings: OK, jeg kan godt se, hvor du vil hen. Men jeg synes stadigvæk, at gnisten mangler lidt hos Vaccines. De kan ikke rigtig fÃ¥ startet knallerten, medens Jonathan ruller der ud af pÃ¥ sin Velo Solex eller er det en gammel Mustang (!?) i Roadrunner. Roadrunner – Roadrunner…:

    one two three four five six
    Roadrunner, roadrunner
    Going faster miles an hour
    Gonna drive past the Stop ‘n’ Shop
    With the radio on

    I’m in love with Massachusetts
    And the neon when it’s cold outside
    And the highway when it’s late at night
    Got the radio on
    I’m like the roadrunner

    Alright
    I’m in love with modern moonlight
    128 when it’s dark outside
    I’m in love with Massachusetts
    I’m in love with the radio on
    It helps me from being alone late at night
    It helps me from being lonely late at night
    I don’t feel so bad now in the car
    Don’t feel so alone, got the radio on
    Like the roadrunner
    That’s right

    Said welcome to the spirit of 1956
    Patient in the bushes next to ’57
    The highway is your girlfriend as you go by quick
    Suburban trees, suburban speed
    And it smells like heaven(thunder)
    And I say roadrunner once
    Roadrunner twice
    I’m in love with rock & roll and I’ll be out all night
    Roadrunner
    That’s right

    Well now
    Roadrunner, roadrunner
    Going faster miles an hour
    Gonna drive to the Stop ‘n’ Shop
    With the radio on at night
    And me in love with modern moonlight
    Me in love with modern rock & roll
    Modern girls and modern rock & roll
    Don’t feel so alone, got the radio on
    Like the roadrunner
    O.K., now you sing Modern Lovers

    (Radio On!)
    I got the AM
    (Radio On!)
    Got the car, got the AM
    (Radio On!)
    Got the AM sound, got the
    (Radio On!)
    Got the rockin’ modern neon sound
    (Radio On!)
    I got the car from Massachusetts, got the
    (Radio On!)
    I got the power of Massachusetts when it’s late at night
    (Radio On!)
    I got the modern sounds of modern Massachusetts
    I’ve got the world, got the turnpike, got the
    I’ve got the, got the power of the AM
    Got the, late at night, (?), rock & roll late at night
    The factories and the auto signs got the power of modern sounds
    Alright

    Right, bye bye!

  3. MÃ¥ske er det bare den der badeværelsessound. Men tilbagelænet versus doven – mÃ¥ske er der ogsÃ¥ et fællestræk der?

    🙂

  4. @Gowings: Du kan da ikke sammenligne dem med Jonathan Richman! Jeg er en stor fan af ham (og Modern Lovers) og har været til flere koncerter med ham. Hos Vaccines hører jeg mest omtalte dovenskab, hos Richman er det naiviteten, den tilbagelænede undren over verden og poesien. Men mÃ¥ske jeg skal prøve at give Vaccines en chance til…

  5. Dam’n Capac, jeg tror vi er modpoler her; jeg er ikke rigtig pÃ¥ The Vipers (ovenfor). Men the Vaccines, Post Break-Up Sex,- det er lige noget for os Jonathan Richmond entusiaster (men ham kan du mÃ¥ske heller ikke lide? – “Ã…h, Ã¥h New England” – en gang i Huset i firserne…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *