Seks album på knap fyrre år. Det er ikke imponerende. Men det er, hvad den 65-årige sangskriver, sanger og musiker John David Souther – kaldet J.D. Souther – har præsteret. Og det siger lidt om, hvor reserveret en person Souther altid har været.
Jeg fik ørerne op for Southers sangskriverkvaliteter i halvfjerdserne, hvor hans navn dukkede op igen og igen på plader fra countryrockens ikoner og andre kunstnere med rod i Los Angeles. Linda Ronstadt, Eagles m.fl. Til Eagles skrev han klassiske sange som “Best of My Love”, “Victim of Love”, “Heartache Tonight”, “New Kid in Town” og “How Long”. Til Ronstadt fx “Faithless Love” (fra hovedværket Heart Like a Wheel ) og White Rhythm and Blues. Bonnie Raitt nød godt af fx “Run like a thief” (på Home Plate). Og så videre.
Souther var også en af inderkredsen omkring Eagles og vennerne. Allerede tidligt i tresserne blev han venner med Glenn Frey, som han lavede folkduoen Longbranch Pennywhistle sammen med. Det resulterede i et kultalbum i 1970, hvor andre kændisser spillede med, bl.a. Ry Cooder, basisten Joe Osborn og tangentspilleren Larry Knechtel.
Efter at have indspillet sin første soloplade i 1972, var Souther med til at danne en af halvfjerdsernes markante countryrockgrupper: Souther Hillman Furay Band. En slags supergruppe, bestående af countryrocknotabiliteter. Og med så mange egoer og talenter i gruppen, var dens levetid allerede dømt til at være kort. Efter to fine album måtte de videre.
Souther havde på det tidspunkt skaffet sig et renommé som sangskriver, musiker og sanger. Og ud over at skrive fine sange til vennerne og vennernes venner, optrådte han på deres plader og til deres koncerter. Bl.a. har han indspillet en række fine duetter med Linda Ronstandt: “Hasten Down the Wind,” “Prisoner in Disguise” og “Sometimes You Can’t Win.” Alle tre højdepunkter i Ronstadts karriere.
I slutningen af denne måned udkommer den sjette plade med Souther med titlen “Natural History”, hvor han fortolker egne sange, bl.a. Prisoner in Disguise, som Ronstadt gjorde berømt.
Souther har gennem hele sin musikalske karriere været en stor fan af Roy Orbison, hvis sangstil han tidligt forsøgte at lægge sig efter. Der er også lighedspunkter mellem de to. Det maskulint følsomme, det melankolske, det stærkt melodiøse.
Et enkelt hit har Souther haft. I 1979 toppede han på Billboards Adult Contemporary Liste med You’re Only Lonely, hvor inspirationen fra Orbison er tli at spore.