Som læserne af denne blog vil vide, så har den kørt i mere end fem år. Og i den tid, jeg har blogget, har jeg ofte mødt fordomme over for fænomenet weblogging – ofte fra folk, der på den eller anden måde var professionelle kommunikationsfolk. At blogging var overfladisk, ikke kunne matche ‘rigtig journalistik’ osv. osv.

Min egen erfaring som bloglæser har været, at ikke alle, men rigtig mange blogs er mere tankevækkende, eftertænksomme, inspirerende, informative, velskrevne, sjovere osv. end gennemsnittet af de professionelle mediers publikationer. Og et bevis på, at fordommene mest af alt skyldes manglende kendskab til det store, stadigt voksende blogland.

I dag har jeg læst et blogindlæg, som bekræftede mig i den forestilling, at blogs kan noget, som mange andre medier ikke kan. Néné gjorde mig opmærksom på Dereks ‘The Last Post‘. Der er tale om det sidste indlæg, Derek skrev til sin ti år gamle blog. Derek døde for kort tid siden af kræft 41 år gammel. Læs indlægget, kære læser. Du vil blive berørt. Det er et indlæg, der en tid vil efterlade en tavs, fordi sproget krymper sig sammen, og man ikke ved, hvad man kan sige eller skrive. Usentimentalt, bevægende og paradoksalt livsbekræftende er det. Derek har ikke levet forgæves. Hvil i fred.