“Har du set, at den lille prins skal gå i en almindelig dansk folkeskole?”. Sådan cirka lød spørgsmålet i forbifarten på job, hvor man snakker om alt mellem himmel og jord. Og jo, det var ikke forbigået min opmærksomhed. For det royale nyhedsstof har jo bredt sig med nærmest viral smitsom- og hurtighed til alle landets medier – måske med undtagelse af Information. Og det er i sig selv en grund til dyb undren hos en erklæret republikaner som overtegnede skrivekugle. Om jeg forstår denne dyrkelse af en anakronistisk insistitution, der modsiger alt, hvad jeg forbinder med demokrati.

Alligevel opfattede jeg den lille nyhed som en god nyhed. For når den lille prins skal gå i folkeskolen, den udskældte, udsultede danske folkeskole – og ikke som mange af sine forgængere på den elitære Krebs’ skole – så kan det selvfølgelig kun være endnu et tegn på, at kongehuset er under langsom, men sikker afvikling. sådan er det sikkert ikke tænkt, men det er den rationelle kerne i sagen. Tendensen mod, at de kongelige skal være lige som deres ‘undersåtter’ – udjævningen, ligemageriet, forskelsudviskningen – er undergravningen af institutionens eksistensberettigelse.

Kongehuset har kun og vil kun eksistere i kraft af dets ekstreme privilegering, afstand til og ulighed i forhold til såkaldt almindelige danskere. Med almindeliggørelsen af skolegangen er der taget endnu et skridt mod ligegyldigheden…