Antropologer og filosoffer har brugt megen energi på at analysere og tænke gavens logik. Som enhver, der kender de danske julelege, vil vide, så er gavegiveri og -modtagelse ambivalente tildragelser. Måske giver man en gave, som man siger ‘af et godt hjerte’ og uden forventning om at få noget igen, men det er svært at modtage en gave uden at føle, at man skylder noget til gengæld. Gavegivningen er et socialt fænomen, der – på godt og ondt – binder os sammen. Som en fransk filosof var inde på, så er der mere end en etymologisk forbindelse mellem ordene ‘gave’ og ‘gift’…

En af dagens nyheder, som har vakt opmærksomhed, er Enhedslistens beslutning om at lægge partiets økonomi frem for offentligheden, så enhver kan se, hvem der støtter partiet og med hvor meget. ‘Vi har ikke noget at skjule’, udtaler partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen – og siger dermed også indirekte, at det har alle de andre partier. Og, at de dermed får – i det mindste – et forklaringsproblem over for vælgerne.

SFs Ole Sohn har allerede forsøgt at komme ud af klemme ved en snild manøvre, idet der efterlyses fælles spilleregler for en sådan åbenhed. Underforstået: Vi skal have de andre med i Folketinget, før vil linder på låget til hemmelighederne. Og SF henviser til, at man i mange år har talt for større åbenhed – uden held.
Men argumentationen holder ikke. Enten har man ren mel i posen eller også har man ikke. Vælgerne har et moralsk krav på at vide, hvem partierne står i taknemmelighedsgæld til. Vi ved fx at Liberal Alliance får penge fra fx A.P. Møller og Saxo Bank og kan derfor lægge to og to sammen og forstå, hvorfor skattelettelser og frie markeskræfter ligger Liberal Alliance så meget på sinde. Vi ved også, at Socialdemokraterne historisk set har modtaget mange penge fra de store fagforbund – og at det også har forpligtet partiet.

Problemet er ikke kun, at partierne gennem partistøtten gældsætter sig ideologisk til donatorerne. Men det giver også partierne et forskelligt økonomisk grundlag for at drive partiet og finansiere en valgkamp. Og der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem stemmetal og antal kroner i partistøttekassen. Nogle partier har bare et bedre udgangspunkt.

Partistøtten er med til at flytte den politiske virkelighed bort fra de demokratiske idealer. For at få udviklingen tilbage på det demokratiske spor, bør vi forvente en fuld åbenhed om partistøtten. Kun på den måde kan vi som almindelige vælgere få en klar idé om, hvem vi egentlig vælger…