I går var det nøjagtig 40 år siden Rolling Stones udsendte deres første udspil på eget plademærke – Sticky Fingers med det meget omtalte og berømmede cover, som var udtænkt af Andy Warhol og viste skuespilleren m.m. Joe Dallesandros underliv, iklædt cowboybukser med rigtig lynlås. Lynlåsen kunne trækkes ned, så man fik indblik til et par bomuldunderbukser.
Sticky Fingers var på mange måder bemærkelsesværdig. Det var den første plade, hvor Brian Jones ikke længere var med. I stedet var Mick Taylor – som af mange betragtes som den ‘rigtige’ erstatning for Brian Jones – med hele vejen. Optagelserne udsprang af sessions, der også kastede Let It Bleed og Exile On Main Street af sig, og markerede en frisk start for gruppen. Efter at have forladt Decca/London-plademærket og efter at have fået taget røven af deres manager Allen Klein (som havde lagt sin klamme hånd på deres copyrights), kunne Stones starte på en frisk.
Jeg kan huske, at en af mine klassekammerater i 1. g havde købt pladen og spillede den i musiktimen. Og jeg tænkte, at Stones havde fået ny energi, sådan som det ofte sker, når man af den ene eller anden grund har været nede at vende. Økonomisk, kærlighedsmæssigt osv. Og jeg synes stadigvæk, det er noget af det ypperligste gruppen har præsteret.