Busted flat in Baton Rouge, headin’ for the trains,
feelin’ nearly faded as my jeans
Bobby thumbed a diesel down, just before it rained,
‘took us all the way to New Orleans
I took my harpoon out ‘n my dirty red bandana
‘n was blowin’ sad while Bobby sang the blues
With them windshield wiper slappin’ time and Bobby clappin’ hands,
We finally sang up every song that driver knew

Freedom’s just another word for nothin’ left to lose
‘n nothin’ ain’t worth nothin’ but it’s free
Feelin’ good was easy, Lord when Bobby sang the blues
Feelin’ good was good enough for me, good enough for me and Bobby McGee

From the coalmines of Kentucky to the California sun,
Bobby shared the secrets of my soul
Standin’ right beside me Lord, through everything I’ve done
‘n every night she kept me from the cold
Then somewhere near Salinas, Lord I let her slip away
Lookin’ for the home I hope she’ll find
And I’ll trade all my tomorrows for a single yesterday
Holdin’ Bobby’s body next to mine

Freedom’s just another word for nothin’ left to lose
n’ nothin’ left is all she left for me
n’ feelin’ good was easy, Lord when Bobby sang the blues
Buddy, that was good enough for me, good enough for me and Bobby McGee

Lalala me and my Bobby McGee

I denne uge for fyrre år siden kom Janis Joplin ind på den danske Top 10 med sin fortolkning af Kris Kristoffersons “Me And Bobby McGee”. På en syvendeplads. Derefter kravlede den ned på en ottendeplads, hvor den blev de næste to uger for så at forsvinde fra listen. I USA blev den nr. 1. Og vi kender alle baggrunden. Joplins alt for tidlige død.

Men her først på eftermiddagen kunne man, hvis man ellers havde tændt for fjernsynet og stillet ind på DR K, se sangskriveren selv – i selskab med Elvis Costello, John Mellemcamp, Roseanne Cash og Norah Jones – fremføre sangen. Kris Kristofferson er en ældre herre, stemmen er ikke, hvad den har været (og den har aldrig været stor…) og fremførelsen var så prunkløs, som man kan forestille sig. Man skulle anstrenge sig en kende for at fange melodien, men teksten stod frem som skrevet med blokbogstaver. Meget passende spurgte programvært Costello ind til Kristoffersens litterære påvirkning. Ikke for ingenting har Kristoffersen en BA i Litteratur summa cum laude. Man kan høre det, synes jeg.

Jeg ved ikke, hvordan andre har det. Men for mig gjorde Janis Joplins intense fortolkning en forskel. Den satte alle de andre fortolkninger i relief og stillede dem i baggrundens skygge. I hvert fald for en tid. Roger Millers, Gordon Lightfoots, Kristoffersons egen m.fl. Sådan er det, tror jeg, med store, vellykkede sangfortolkninger, der får fat i tekstens og musikkens essens.