Den 30- årige franske sangerinden Zaz – hvis borgerlige navn er Isabelle Geffroy – er et bevis på, at fransk pop lever i bedste velgående – også selv om den ikke kravler op af hverken danske eller angelsaksiske hitlister.
Zaz kommer fra en ganske alm. fransk familie. Moderen var skolelærerinde, faderen ansat i et el-selskab, og så har hun to  søskende, en af hvert køn. Til den tyske avis Die Zeit fortæller hun, at opvæksten var præget af, at hun var vild, utilpasset og uregerlig i skolen. Det eneste, der kunne få hende til at falde lidt ned, var musikken. Allerede som fireårig begyndte hun at synge, og gennem hele sin skolegang fik hun musikundervisning. Til hendes musikalske inspirationskilder hører den franske chancontradition (selvfølgelig..), klassisk musik (Vivaldi), jazz, afro- og latinmusik og meget mere.

Den professionelle karriere startede for et lille årti siden. Hun blev forsanger i bluesbandet Fifty Fingers, sang i musicals og i en jazzkvintet. Siden kom hun med i Izar-Adatz, en gruppe på fire sangere, som turnerede det sydlige Frankrig tyndt gennem et par år. Ved siden af arbejde hun som backingsangerinde for forskellige pladestudier.

I 2010 kom så omsider hendes første og indtil videre eneste album, Zaz, som indeholder hendes to franske singlehits. “Je veux” og “Le long de la route“. Også albummet er blevet et regulært hit – i de fransktalende lande. De franske anmeldere var overvejende positive, men der var også en vis forvirring at spore over for Zaz’ stilistiske frigjorthed, der strækker sig fra en stille lille sang til moderne R&B-inspireret dansemusik sukret ind i andre stilistiske elementer. Næ, det er ikke let at være anmelder, når man ikke bare kan putte musikken i en boks eller sætte en nem etikette på…