Den 12. april 1961 kl. 10.02 kunne Radio Moskva bringe nyheden om, at Sovjetunionen for første gang havde sendt et menneske i kredsløb om jorden. Kosmonauten, sovjetborgeren, luftmajor Jurij Alexejewitsch Gagarin var i sputnik Wostok gået i kredsløb om vor jord,  og alt var gået efter planen.

Da nyheden ramte sovjetborgerne og ekkoet forplantede sig  til resten af verden havde Gagarin allerede befundet sig i 45 minutter i 200 kilometers højde og bevægede sig af sted med en hastighed på 8 kilometer i sekundet. Afsendelsen af raketten var sket kl. 9.07.

Selv om man i Vesten lavede sjov med den kendsgerning, at Gagarin befandt sig i en kugle med en radius på omkring to meter, så var det også en begivenhed, der gjorde et stort indtryk og for alvor satte skub i det, man siden kaldte kapløbet i rummet.

Turen i rummet varede 90 minutter. Klokken 10.55 – efter en 108 minutters flyvetur – vendte Gagarin tilbage til jorden.

Gagarins lille flyvetur var en teknologisk bedrift, der havde stor ideologisk betydning for Sovjetunionen og præsident Krustjov. Den kolde krig var under optøen i Krustjovs tid, men der var også tegn på, at østblokkens sammenhold var ved at gå op i limningen – der havde været folkelige opstande i såvel Ungarn, Polen og Tjekkoslovakiet i halvtredserne. Og successen med rumrejsen var et velkomment samlingspunkt for et lettere destabiliseret styre. Samtidig var det en ideologisk triumf for den såkaldt virkeliggjorte socialisme over for det kapitalistiske Vesten.

Jeg var otte år gammel, da Gagarin fløj rundt deroppe. Og jeg kan endnu huske de udviskede sort-hvide avisfotos af manden i rumdragten. Begivenheden gjorde vist ikke det store indtryk på mig. Den politiske virkelighed var ikke begyndt at trænge ind i min barnlige verden endnu. Det begyndte først at ske et par år efter, hvor den amerikanske præsident Kennedy blev myrdet den 22. november 1963.

The Ventures – Surf Rider (aka Sputnik)