Frank Sinatra kom for alvor ind i mit musikalske univers i 1966. Nærmere bestemt med sangen “Strangers in the Night”, som i uge 40 drønede ind på en 8.plads på den danske top 20-liste. Foran navne som Lovin Spoonful, Peter Belli, The Kinks, Donovan, Elvis , Small faces, Roy Orbison og The Beach Boys. Kun overgået af Beatles, Keld & The Donkeys Ved Landsbyens Gadekær, The Troggs, Los Bravos (Black is Black), Red Squares (Sherry), Manfred Man og Peels (døgnflue med Juanita Banana). Det gik helt anderledes i USA, hvor sangen toppede og fortrængte både Beatles og Stones.
Måske var det der min ambivalens til Sinatra blev grundlagt. En tiltrækning og frastødning på samme tid. Sangen gled ind på den mentale jukebox, men jeg brød mig ikke om Sinatras sangkunst. Og sådan har jeg det langt hen stadigvæk…
Strangers in the Night holdt sig på listen i seks uger med en sjetteplads som bedste placering i uge 42. Men siden er den blevet spillet ret så ofte i radioen, som jeg husker det.
Jeg kom til at tænke på Sinatras sang, fordi en af dagens nyheder drejer sig om sangskriveren Eddie Snyder, der døde den 10. marts i år i Florida i den fremskredne alder af 92 år. Snyder havde en finger med i spillet, da Sinatra fik sit hit med Strangers in the Night.
Melodien var skrevet af kroaten Ivo Robic, som var kendt for en del schlagers på det tyske marked. Han skrev sangen til en af de lokale musikfestivaler, og den tyske arrangør, orkesterleder med meget mere Bert Kaempfert kunne – med vanligt talent – høre muligheder i sangen og købte derfor copyrighten til den. I første omgang brugte han melodien til soundtracket til filmen A Man Could Get Killed, som bl.a. havde James “Maverick” Garner og Melina Mercouri i hovedrollerne. Og det var her Jimmy Borwn, Sinatras producer, fik ørerne op for melodien og opfordrede Bert Kaempfert til at lave en rigtig sang ud af det. Som sagt, så gjort. Og Eddie Snyder fik rolle som tekstforfatter.
På det tidspunkt sad Eddie Snyder i den berømte Brill Building og komponerede sange på samlebånd. En om dagen. Men det var med Strangers In The Night, Snyder gjorde sin lykke. Som han selv udtrykte det: “Jeg har aldrig haft behov for at arbejde en eneste dag siden”. Selv om Snyder ramte guldåren med dette arbejde, så havde han ingen grund til at klage endda. Han havde sat sit fingeraftryk på andre sællerter. Fx “Spanish Eyes”, som især blev kendt med Al Martino, kærlighedstemaet til Romeo & Julie (Zeffirellis film), A Time For Us, som Johnny Mathis, Andy Williams m.fl. gjorde populær. Og mange flere.
@Torben: Jeg kan godt huske, at det var politisk ukorrekt at lytte til Sinatra. Men det var nu ikke derfor – eller pÃ¥ grund af Mafia-rygterne – jeg ikke var vild med ham. Men sÃ¥dan er der jo sÃ¥ meget. I øvrigt synes han vist selv, at sangen var noget lort…
Og året efter var Ole Blue Eyes himself i København, hvor man optog dele af filmen The Naked Runner. Sinatra boede på Royal Hotel, og alt var afspærret. Men vi var en del, der brugte dage på at stå og glo efter en mand med en hat. Så ham nu aldrig, men hørte i smug Strangers in the Night. Den var absolut ikke god smag blandt hippier.