I bloggens meget lille serie om fransk pop på danske hitlister er vi kommet til døgnfluen – the one-hit-wonder – Danyel Gérard, som for nøjagtig 40 år siden kom ind på den danske top-10-liste med sin selvskrevne “Butterfly” på en 10. plads. Ugen efter lå den som nr. 7 – og var det ellers slut.
Gérard var ikke noget ubeskrevet blad i fransk musik. Faktisk var han en af fransk rocks pionerer. Han tilbragte sin ungdom i Paris, hvor han sammen med nogle kammerater dannede rock’n roll-gruppen The Dangers. Og allerede i 1958 – 19 år gammel – indspillede han sin første singleplade “Viens”, en coverversion af et andet one-hit-wonder Kalin Twins “When” (senere indspillet med succes af Showaddywaddy). Gérard fortsatte i samme spor – med coverversioner af kendte amerikanske sange – frem til 1959, hvor skæbnen indhentede ham og sendte ham til Nordafrika, hvor han skulle aftjene sin værnepligt. Men da havde han allerede skabt sig et ry som en af Frankrigs førende rock’n rollere.
Da han vendte tilbage til Paris var det blot for at opleve, at andre havde overtaget scenen. Johnny Hallyday – den franske Elvis – var det store navn. Og det samme var hans veninde Sylvie Vartan på spindesiden. Men Gérard fortsatte ufortrødent med at inspille sange og fik i 1963 et større hit med en fransk udgave af “Speedy Conzalez” (“Le petit Conzalez”). Og frem til midten af tresserne lykkedes det ham at komme på den franske hitliste med en række sange, primært coverversioner.
Men The Beatles og de britiske grupper satte sig også spor i fransk musik.
Beatmusikken gjorde sit indtog, og præ-Beatles-poppen og halvtredser-rock’n rollen måtte – i hvert fald for en tid – vige pladsen for den ny musik. Også Danyel Gérards succes var vigende, og han satsede på en schlagerkarriere – med held . I 1970 hittede ham med “Mème un clown”, og i 1971 kom så det hit, der sørgede for, at han de følgende år kunne få smør og ost til sin baguette: “Butterfly”.
Butterfly blev et stort internationalt hit med topplaceringer i de fleste europæiske lande. Selv i USA viste den sig på hitlisten, selv om det var i den nederste tredjedel af top 100. Sangteksten blev oversat til flere sprog – bl.a. tysk og engelsk – og Gérard indspillede dem med charmerende fransk accent.
Allerede dengang i 1971 syntes jeg, at “Butterfly” var for meget, som man sagde. For meget føleri, for meget indsmigrende pop. På linje med en anden franskmand, F. R. Davids Words don’t come easy to me, der hittede et årti senere. Men jeg kan godt høre, hvad det er, der fængede i danske lytteres ører. Et let, temmelig uforglemmeligt (jeg har ikke glemt det…) syng-med-omkvæd, et schlagerarrangement, der stryger lytterne med håret og ikke har nogen som helst kant, man kan støde sig på. Et koncept, der var som skabt til fx den tyske underholdningsindustri, hvor sangen da også er blevet en golden oldie. Se blot, hvor mange udgaver af de tyske version, man kan finde på Youtube!
Successen med “Butterfly” trak en række mindre successer med sig i Frankrig. Og Gérard fortsatte med at udgive plader et stykke ind i firserne, hvor han trak sig tilbage for at leve af sine royalties – ikke mindst dem med sommerfuglestøv på …
Butterfly – original fransk udgave