Tilfældet – det pokkers tilfælde – ville, at jeg brugte de sidste minutter af dagen i går på at læse Uncuts store interview med Paul Simon. Og i dag er det så muligt at høre samme Paul Simons nye album “So Beautiful Or So What” i hele sin længde. Den strømmer lige her.
Paul Simon har jeg længe opfattet som en lidt paradoksal figur i underholdningsbranchen. Som hitmager og -listekandidat har han i årevis været i mediernes søgelys, men samtidig har i interviews givet et indtryk at være en yderst introvert person, der tænkte meget over tingene og sin musik – og også tvivlede på holdbarheden af sin kunst. Interviewet i Uncut sætter en sort streg under dette indtryk. En blanding af reservation, der kan opfattes som en form for arrogance – og ofte er blevet opfattet sådan – og en slags åbenhjertighed, som nærmest ligner en sårbarhed.

Simon har tjent kassen og har siden han og Arthur Garfunkel gik hvert til sit gået sine egne veje – og har tilladt sig at slå nogle skæverter (One Trick Pony, Capeman…), som ikke faldt i anmeldernes og pladeselkabernes smag. Men det skal ikke skygge for, at vi har at gøre med en af de fineste sangskrivere i den generation. Med det nye album foretager han med sine egne ord en cirkelslutning og vender tilbage til den form for sangskrivning, der startede det hele – hvor sangen kommer før det rytmiske. Alligevel er det ikke det samme. Simon er blevet en moden mand og kan sin métier. Når man lytter til den nye plade, så er der ekkoer af de mange fine plader, han har på samvittigheden: Bookends, Still Crazy after all these Years, Graceland osv. En fin plade, der fortjener mange lyttere.