Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Ostenfeld: Mainstream eller ej, sÃ¥ er der mange af Cream-indspilningerne, hvor Clapton brændte igennem for mig. Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang hørte I Feel Free. Jeg havde aldrig hørt noget lignende, og Claptons guitar ramte en streng i mig dér i pladebutikken i Kongensgade i Esbjerg…
Clapton vil altid være min største guitarhelt!
Selvom der kan være langt mellem guldkornene
i disse dage – og de sidste 25 Ã¥r – sÃ¥ har han
en evne til at ramme nogle toner, der går
direkte i hjertet på mig.
Det er der ikke mange andre der kan.
Og Cream mainstream?
Studieindspilningerne er top psykedelia og
liveindspilningerne er en gang kvartavantgardistisk
preheavymetal (for nu at svinge mig helt op på naglerne).
Hans mainstream er da nærmere alt det polerede stads
han har udsendt de sidste 20-25 år.
Desuden kan bluespuristerne stikke deres fordomme derop
hvor allehånde purister burde stikke fordomme op.
Clapton har jo spillet sammen med og er blevet accepteret
af mange af store og sorte bluesfolk (og det med farven
er jo vigtigt, hvis man er bluespurist).
NÃ¥ – det er nok bare fordi jeg har tabt mit hjerte til Clapton 🙂
@mb: Tak, mb.
Du linker til Penkowa i det første crossroads link- det med at de snupper hendes pris.