Omtalen af “Pigetråd” fik mig igen på sporet af de piger og kvinder, der i de tidlige tressere forsøgte at gøre sig i pigtrådsmusikken. Eller det udenlandske svar på pigtrådsmusik: garagerock. Langt de fleste piger gjorde sig som sangerinder, men der var undtagelser. En af dem var pigebandet She fra Sacramento, Californien.
She var aktive i årene 1964 til 1971 og blev anført af teenagesøstrene Nancy (sang, guitar og sangskrivning) og Sally Ross (tangenter). De kaldte sig først The Id, dernæst The Hairem. Under det sidste navn nåede de at indspille en lille håndfuld sange, der gjorde et vist indtryk i hjemegnen i det nordlige Californien. Et lige så stort indtryk gjorde det, at pigerne – ud over at se godt ud – førte sig frem med et image som slemme piger. Garagerocken var jo ellers forbeholdt slemme drenge.
Efter nogle udskiftninger i gruppen ændrede de så navn til She. De spillede på alle de lokale spillesteder og fik en pladekontrakt med Kent Records, et udpræget bluesplademærke. Det resulterede i singlen “Boy Little Boy” / “Outta Reach”, som ikke solgte en meter. Og kort tid efter afbrød Kent Records forbindelsen til gruppen. A-siden på singlen var nærmest et stykke tyggegummi-pop og ikke helt repræsentativ for gruppens rå, energiske garagerock, som man bedre kunne høre på B-sidens lille perle.
Gruppen fortsatte ufortrødent med at optræde, skrive sange og indspille dem som demoer. Det var stadigvæk elementær garagerock med et fræk attitude, men musikken tog også farve af tidens strømninger, ikke mindst psychedeliaen. She kunne deres Doors og Jefferson Airplane – uden på nogen måde at være epigoner.
I 1971 var det så slut, men She blev ikke glemt. Med den voksende interesse for obskure tresserbands, som blev sat i gang af opsamlinger som den efterhånden legendariske “Nuggets”, kom der igen fokus på She. Og i 2009 udsendte det lille plademærke Causeway opsamlingen “Outta Touch” med arkivmateriale med She. Selv om de ti sange på pladen er regulære demooptagelser – og lyden er derefter – så efterlader den ingen tvivl om, at She både havde garagerockens energi og styrke – og en udpræget sans for popsangens kvaliteter. Nancy Ross uhæmmede, rå vokal gør indtryk. Det var usædvanligt at en pigevokal førte sig frem på den smittende, beskidte facon. Også søster Sally gør indtryk med sit orgelspil. Ikke mindst med sin effektive brug af Farfisa-orglet.
I 1999 udsendte det superbe plademærke Ace en retrospektiv opsamling med hele 19 numre fra gruppens repertoire, “She Wants A Piece Of You”. Pladen omfatter den første, obskure single, numre med The Hairem og She.
She fortjener at blive husket for sit feminine bidrag til tressernes beat. Især nummeret Outta Reach er en lille perle af psykedelisk inspireret garagerock, som bringer mindelser om både Love, Doors, men også Fanny, som givetvis har ladet sig inspirere af en gruppe som She…
Apropos: 60’er Pige Garagebands – vol I – vol II – vol III – jovist, de fandtes, selv om der var langt mellem dem…