Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@mb: Jeg vil snarest kaste mig over de omtalte – og Magma.
Univers Zero er essentielt, og anderledes end de flest andre bands i verden. Szajner lavede kun den ene ‘gode’ plade, dedikeret til dem som dør torturdøden, den senere musikproduktion er ret kedelig. Art Zoyd har senere gjort sig bemærket ved at spille live til stumfilm af bl.a. Carl Th. Dreyer, Fritz Lang, m.fl.
Magma’en er ikke en opsamling, som titlen ellers kunne antyde, men en forrygende Live 2CD.
@mb: SÃ¥dan! 10 her og 10 der bliver ogsÃ¥ til noget. Godt, du huskede King Crimson (jeg har lige fÃ¥et fat i deres 21th Century Guide vol. II, som netop omfatter 1981-2001). Der er ogsÃ¥ nogle plader, jeg ikke kender: Szajner, Univers Zero og Art Zoyd… Der re noget at gÃ¥ i gang med. Takker for bidraget.
NÃ¥mmen godt sÃ¥… men 10 er jo ikke mange fra et interessant Ã¥rti.
Szajner, Bernard: Some deaths take forever 1980
King Crimson: Discipline 1981 + de 2 andre fra 80’erne
Univers Zero: Ceux du Dehors 1981 + de næste 3…
Magma: Retrospective 1 & 2 1981
Allan Holdsworth: I.O.U 1982 + de næste 3
Art Zoyd: Phase IV 1982 + de næste 3
Frank Zappa: Jazz from hell 1986
Fläskkvartetten: Whats your pleasure 1989
Salif Keita: Soro 1987
Bill Bruford:Earthworks 1987
David Sylvian: Gone to earth 1986
NÃ¥ hov det var 11… 😉
@Klaus: Jeg er både til de tidlige Asylum-plader og de senere fra Island, Anti osv.
RE: Waits
Asylum perioden er undervurderet (imho)…
@mb: Heldigvis er et af kriterierne, at vi vælger ti plader, som vi stadigvæk synes er værd at bruge vores tid pÃ¥. Ikke noget med hitlister og pladesalg. For sÃ¥ ville flere af mine valg – fx Nannas Fannys Hjerte – overhovedet ikke have en jordisk chance. SÃ¥ kom du bare ud af busken med 10 appetitvækkere… 😉
PS. Jovist stÃ¥r Waits pÃ¥ skulderen af bÃ¥de Beefheart og Dr.John – og nogle af jazzens excentrikere…
Mine lister ville være med nogen helt andre bands. Der vil nok være næsten lige så mange lister som der er lyttere. Ellers skal listen primært rette sig efter salgstal.
Mht Tom Waits, så er han nok en ener i dag, men han står da på solidt plantet ryggen af Captain Beefheart og Dr. John som mindst et årti før han dukkede op, lavede den samme slags skæve og tiltede rock. Dr. John blev dog ret hurtigt mere mainstream.
To lister, mindre kan ikke gøre det:
Bauhaus: Mask
Buggles: The Age of Plastic
Galaxie 500: On Fire
Robyn Hitchcock: I often dream of Trains
C.V.Jørgensen – Indian Summer (det er sÃ¥ mit bud pÃ¥ en slidstærk CV)
New Order: Technique
Psychedelic Furs – All of This and Nothing (opsamling)
Roxy Music: Avalon
Sugarcubes: Life’s too Good
Tom Waits – Rain Dogs
Og så heavylisten:
Accept – Restless & Wild
Celtic Frost – To Mega Therion
Dio – The Last in Line
Iron Maiden – Piece of Mind
Judas Priest – Defenders of the Faith
Kiss – Creatures of the Night
Metallica – Master of Puppets
Ozzy Osbourne – Bark at the Moon
Slayer – Hell Awaits
Van Halen – 1984
@Henrik: Heavy er en af mine svagheder, når man lige ser bort fra foregangsmændene tilbage i tresserne og halvfjerdserne, så det er vældigt med sådan en liste. Og så skal jeg ellers have gjort noget ved ham Robyn Hitchcock, som du jo er ekspert i.
Din liste Capac, vækker genklang her. Dog savnede jeg f.eks. DB og Scary Monsters, men det er der rÃ¥det bod pÃ¥ ovenfor 🙂 Lets Dance var ikke uden betydning i 1983, men den holder ikke helt idag, eller ogsÃ¥ er jeg blevet for gammel.
Kan man inddele Tom Waits lyttere i tre grupper: dem der holder rigtig meget af balladerne, men har det svært med det mere eksotiske atonale, dem der har det lige omvendt og til sidst dem der ikke ville være foruden nogen af delene? Jeg indrømmer blankt, at Jeg hører til den første gruppe. Derfor er dit valg af nummer til at repræsentere Raindogs “spot on” set herfra.
@Gowings: Hvis jeg var kommet i tanke om Bowie, da jeg lavede listen, var han sikkert ogsÃ¥ kommet med med Let’s Dance, som jeg slog et slag for i bloggen sidste Ã¥r: http://tinyurl.com/6f6p54v
Rain Dogs var nok den plade, der for alvor førte mig ind i Waits musikalske univers. Måske den mest kommercielle og mest tilgængelige. Siden har jeg arbejdet mig langsomt ud i krogene af hans produktion. Og efter min mening er han en ener i moderne musik.
Hvis jeg må lege med, så har jeg efter en halv times graven i pladesamlingen fundet frem til flg. 10 albums som jeg måtte have med
David Bowie: Scary Monsters (and Super Creeps)
Eno/Byrne: My Life in the Bush of Ghosts
C.V. Jørgensen: Ledigang Agogo (bare for at vælge en anden CV plade 🙂 )
Talking Heads: Remain in Light (den er uundgåelig)
Prince: Around the World in a Day (har altid været mit favorit Prince-album)
Sinead O’Connor: The Lion And The Cobra
Frank Zappa: You Are What You Is
Nick Cave & The Bad Seeds: Tender Prey
Kate Bush: The Sensual World
Talk Talk: The Colour of Spring
.. og sÃ¥ løb jeg tør for plads, men kunne ogsÃ¥ sagtens have fundet 2 og 3 gange sÃ¥ mange albums. Rygtet om 80’ernes musikalske død, er nok alligevel stærkt overdrevet. 🙂
Flowers In the Dirt er jeg nok ogsÃ¥ nødt til at grave frem igen og fÃ¥ lyttet ordentligt til. Jeg har aldrig helt afskrevet den (som det ellers er sket med en del andre McCartney og Wings plader) men heller ikke fÃ¥et givet den en ordentlig chance i form af et par koncentrerede gennemlytninger. Det er vel ikke for sent her 22 Ã¥r efter udgivelsen? 😀
@Isak: Som sagt er det kun fint, hvis vi kan inspirere hinanden til at g̴ p̴ genopdagelse i bunkerne og arkiverne. Apropos Maccartney-pladen, s̴ kommer den Рsammen med de andre Рjo snart i en opdateret udgave.
Du har Talk Talk med på din liste. De hører med til mine undladelsessynder, så jeg har noteret mig, at de skal have en chance til ved lejlighed.
@Torben: Ja, selvfølgelig. 😉
@capac: Nu taler vi bare om hellig-Bob, Ikke 80’erne.
@Torben: Det er bestemt også en god plade, men er den ikke fra 1979?
@capac: Jeg foretrak og foretrækker Slow Train… der er han endnu tøvende, undrende og udforskende i troens landskaber.
@Klaus: Hvis denne lille leg kan få os nørder til at dykke ned i bunken og genhøre glemte sange og plader, så er der vel også mening med galskaben?
PS. Jeg faldt over denne guts anmeldelse af pladen.
@Torben: Jeg tænkte nok, at du ville stejle. Og jeg ved godt, at mange dylanologer – Braad Thomsen inklusive – stod af, da His Bobness fik et kald eller hvad det nu var. Men musikken sparkede benene væk under mig dengang. Og gør den stadigvæk. Hvis man kan glemme teksterne et øjeblik – og jeg indrømmer, det kan være svært, nÃ¥r det drejer sig om netop Dylan – sÃ¥ er det en slags Dylan-goes-gospel-plade, der rykker. – PS. Det er i øvrigt ogsÃ¥ en af mine nørdede tilbøjeligheder: At dyrke de plader med Dylan, som puristerne har kastet pÃ¥ historiens mødding. Og dem er der jo en del af. Ikke alle perler, men perler er der…
Det er en plade jeg meget sjældent finder frem, men Distractions er fin:
http://www.youtube.com/watch?v=HcSR3u_uQLQ
@capac: Saved!?
Hvor er David Sylvian: Secrets of the beehive eller Lars HUG: Kysser himlen farvel eller Kate Bush: Hounds of love eller Public Enemy: It takes a nation of millions eller Human League: Dare eller Roxy Music: Avalon eller Kraftwerk: Computerwelt eller Prince: Dirty Mind eller Peter Gabriel: Peter Gabriel (3) eller Leonard Cohen: I’m your man eller Gun Club: Fire of love eller…
Har bidt mærke i denne sides “beatlemania”, men Flowers in the dirt pÃ¥ en top 10!?
😉
@Klaus: Jamen, de er sÃ¥ her! Som sagt er der mange fine ting. NÃ¥r jeg tager Flowers in the Dirt med, sÃ¥ ver det ogsÃ¥ lidt ment som en provokation. Men jeg synes faktisk, det er en vellykket McCartney-plade, der kom efter et par stykker, der (samlet set) ikke helt nÃ¥ede det niveau, man kan forvente af Macca. Den anses af mange for at være Maccas genkomst efter Ã¥rene med Wings. Og det er her han inspireret af Elvis Costello (medsangskriver og -musiker pÃ¥ pladen) finder sin gamle Höffnerbas frem igen. I hvert fald er det en plade, jeg med mellemrum finder frem og spiller med lige stor fornøjelse…