Som nævnt i går har Abdul Wahid Pedersen, den danske imam, talt for flerkoneri. I går aftes i DR2 Deadline var Pedersen i studiet sammen med Socialistisk Folkepartis Ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge (indslaget kan genses her). Wahid Pedersen fastholdt sit synpunkt om flerkoneriets berettigelse med udgangspunkt i Koranens ord. Med et forsigtigt ordvalg forsøgte han at balancere på den æg, der skiller den hellige bogs lovord – fx om at en mand godt må have op til fire koner, men konen kun en mand – og det verdslige, demokratiske retssamfunds lovgrundlag, der betragter bigami som en forbrydelse og utroskab som argument for skilsmisse. Wahids argumentation gik på, at flerkoneri kunne være relevant i nogle tilfælde, ikke mindst i lande som Afghanistan og lign., kunne være en fordel for f.eks. krigsenker, der ellers var i nød.
SF’s ligestillingsordfører angreb ud fra et rent ligestillingssynspunkt Wahid, og gjorde det for så vidt ok. Men det er ærgerligt, at Pernille ikke gik Wahid hårdere på klingen i spørgsmålet om forholdet mellem religion og samfund. For det brændende spørgsmål i Wahids holdning er, hvorvidt religionens lov – dvd. udlægningen af Koranens som en lovtekst for de troende – står over det verdslige samfunds love? Det forekommer mig at være et af de mest påtrængende spørgsmål i debatten om fx folketingsmedlemmers tørklæder osv. For står den hellige bogs ord over verdslig lov (og den hellige bog kan lige så vel være Biblen, Toraen osv.), kan en politiker så forfægte et politisk program, der fx modsiger dette hellige skrifts holdninger til forholdet mellem kønnene, dødsstraf, homoseksuelle osv.? Og dette spørgmål hænger så sammen med en række andre brændende spørgsmål, men dem lader vi ligge indtil videre…