Penkowa-sagen: Ledelsens frifindelse

Author:

Som det allerede er omtalt i kommentarfeltet, har Københavns Universitets bestyrelse på grundlag af  Kammeradvokatens 700 sider store redegørelse om den såkaldte Penkowa-sag pure frifundet universitetets ledelse, der har været under anklage for ‘usaglig forvaltning’. Der er dog mindre skønhedsfejl, og universitetet skal forbedre sine rutiner og sit beredskab,bl.a. når det gælder dokumentation af sagsbehandling og sikring af studerendes retsstilling.

Med afgørelsen kan man sige, at ledelsen lukker sig omkring sin egen magtfuldkommenhed. Den ene hånd vasker den anden. Og nu kan vi så forvente at Videnskabsministeriet lige så forudsigeligt vil tage afgørelsen ad notam. Og så er den skid slået eller hvad?

Det, der er opnået ved denne handling er dels, at Milena Penkowa bliver reduceret til et enkelt råddent æble i kurven. Hendes adfærd separeres fra universitets fungeren og individualiseres. Penkowa bliver gjort til syndebuk. Den lille buk, der skal ofres for at rense ledelsen.

Dels vælger man at overhøre 400 forskeres krav om en uvildig undersøgelse. Og det kan man da kalde en desavouering af format. Vi alene vide. Uoplyst enevælde anno 2011. Og man ignorerer offentlighedens voldsomme kritik af sagen og dens forløb.

Men frifindelsen vil ikke kunne vaske den plet væk, som universitetet og dansk forskning er blevet forsynet med i kraft af denne spektakulære sag. Og mit gæt er, at den vil forfølge universitetet i fremtiden – og dukke op med jævne mellemrum som en ubehagelig påmindelse om, hvad universitet er blevet til i den aktuelle politiske konjunktur.

Hvad vil kunne ændre ved den situation, der er blevet skabt med denne afgørelse? Vil en ihærdig presse kunne grave ting frem, der vil fremtvinge en ekstern undersøgelse? Og vil pressen bruge tid, penge og energi på det? Eller vil oppositionen i Folketinget lytte til det videnskabelige samfund og offentligheden – og i demokratiets interesse – gennemtrumfe en sådan uvildig undersøgelse? Vi får se.

Kammeradvokatens redegørelse kan nedhentes i sin fulde længe her.

5 thoughts on “Penkowa-sagen: Ledelsens frifindelse”

  1. @Uden Relevans: Ja, men en uvildig tilbundsgående undersøgelse vil også indebære en kritik af det politiske system. Derfor vil den møde modstand fra ministeriet, tror jeg.

  2. Der er kun en ting at gøre for at bevare tilliden til Ralf – en tilbundsgÃ¥ende uvildig undersøgelse med ALT lagt pÃ¥ bordet, inklusive Helge Sanders rolle.

  3. Jonas Dahl og Rasmus Prehn har tilkendegivet, at de ikke er tilfredse. Forhåbentligt ser de muligheden for at markere sig i denne sag mhp valget, så skal de nok bide sig fast. Vi må have lavet om på den styrelseslov, som Penkowa af Sander jo blev brugt som middel til at stramme.
    Hele vejen rundt har regeringen jo fjernet brugernes demokratiske indflydelse: skoleelever, studerende, sosumedarbejdere, og overalt viser der sig et faldende engagement, og større frafald. Folk gider ganske enkelt ikke, når det der ridefogedvælde, og det altså ikke lige det, vi har brug for i dette land.

  4. @Klaus: Mit gæt er (som skrevet ovenfor), at hun tager bestyrelsens afgørelse til efterretning. Skal der ske mere pÃ¥ SF, Socialdemokraterne og den øvrige opposition pÃ¥ banen…

  5. Det bliver meget spændende at se hvordan Charlotte Sahl-Madsen vil forholde sig til dagens begivenheder…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *