I dag og i morgen holder Københavns Universitets bestyrelse møde om universitets håndtering af den famøse sag om Milena Penkowa. Og spørgsmålet er, om møderne vil resultere i den uvildige undersøgelse, som længe har været efterlyst fra mange sider, bl.a. fra en lang række forskere.
Til grund for møderne ligger Kammeradvokatens flere hundrede sider lange redegørelse for sagens forløb.
I dagens udgave af Politiken analyserer Jacob Fuglsang de mulige perspektiver af møderne. Vil møderne munde ud i 1. en opbakning til universitetsledelsen? (Fuglsang mener nej, på grund af rektors delvise indrømmelser og beklagelser…) eller vil bestyrelsen 2. afskedige rektor eller kræve radikale ændringer i universitetsledelsen organisation (nej, mener Fuglsang, for “det ville være et brud på det parløb, som bestyrelsesformand og rektor gennem hele forløbet har kørt”). 3. Bestyrelsen vil krybe til korset og imødekomme kravet om en uvildig undersøgelse, som mere end 400 forskere har krævet. Det må blive udfaldet, mener Fuglsang, for det er den eneste udvej, der findes, hvis tilliden til universitets ledelse skal genoprettes.
Men den sidste løsning er måske i virkeligheden den mest pinagtige. For en uvildig undersøgelse vil ikke alene blotlægge Milena Penkowas handlinger, men også universitets ledelsens – herunder rektors og bestyrelsens – adfærd og måske nok så interessant Helge Sanders og Videnskabsministeriets rolle. Det politiske perspektiv gør sagen til en meget varm kartoffel for den siddende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Dels, fordi den trækker tråde ind i hendes ministerium, men også fordi – som Fuglsang rigtig påpeger – en uvildig undersøgelse vil være en dom over den borgerligt sanktionerede enstrengede universitetsstruktur. Den vil sandsynligvis afsløre, hvorfor ledelsen og bestyrelsen har været afmægtige i håndteringen af sagen og derfor har været nødsaget til at eksportere problemet til uvildige personer.
Fuglsangs udmærkede analyse er værd at læse, fordi den kredser om det virkeligt interessante i sagen om Penkowa. Og det er ikke Milena Penkowas svindel og humbug, for i det store spil er hun kun en lille ubetydelig detalje, men spørgsmålet om, hvordan man skal drive de vigtigste vidensinstitutioner i landet: universiteterne. En sober, gennemarbejdet, uvildig undersøgelse af sagens forløb vil kunne være en veritabel bombe under den universitets- og forskningspolitik, der har været ført siden 2001. Og i bedste fald være med til at retablere universitetet i sin egen ret.
@Klaus: Det er meget nemt. Man ignorer den verserende sag (hun er ikke dømt for uvidenskabelig fusk endnu..) og allokerer hende.
Nogen der kan forklare hvordan Penkowa kan blive brugt som censor?
@Torben: Man kan da heller ikke slippe tastaturet et øjeblik! (Men i det mindste fik jeg ret i min forudsigelse…) 😉
@AagePK: Ja, så er vi sådan set lige vidt. Bestyrelsen frikender sig selv og ledelsen. Intet kan vel mere tydeligt fortælle os udenforstående, hvad det egentlige problem er på Københavns Universitet?!
Ja, så har bestyrelsen frifundet både administrationen og rektor og, hvilket vel heller ikke er så mærkeligt: sig selv. Og det ved hjælp af sin egen kammeradvokat. Ligesom det var Penkowas egen advokat, der leverede adresse og tlf-nr, da Ralf Hemmingsen skulle have et sted at henvende sig for at få bekræftet rotteforsøgenes sandsynlighed. I Guder, hvis det er cremen af dansk forskning, må vi for fremtiden nok holde os til udlandet, Hviderusland f.eks.
Og indtil den 15 ds var Milena Penkowa så en højt estimeret censor ved de danske lægefaglige eksamina. Jow. Ligesom udenrigsministeriet kunne bruge hende som vartegn for dansk forsknings stade. Og Lars Løkke er en statsmand.
Ifølge videnskabsministeriet blev Milena Penkowa forlænget som censor den 1.April 2010, altsÃ¥ 14 dage efter suspenderingen. Det forklarer muligvis hendes høje pande, men sgu f…. ikke ministeriets stade af seriøsitet!!
Han er frikendt! Capac, du sløjer lidt af på den:-)
Jeg fejllæste en overskrift på politiken.dk.
Der stod: ‘reaktor nærmer sig kogepunktet’ – men jeg læste:
‘rektor nærmer sig kogepunktet’…
Det bliver jo spændende her kl 12, hvor bestyrelsen i KU vil fremlægge kammeradvokatens undersøgelse. Ifølge Poul Pilgaard Johnsen, der har kigget, biver hele ledelsen, inklusive Ralf Hemmingsen, frikendt for at skulle have begået ulovligheder. Der er bare et par skønhedsfejl i sagsbehandlingen.
Hhhmmm.
HvornÃ¥r er noget ulovligt? Hvem er ansvarlig, nÃ¥r noget er ulovligt? Hvad var hensigten med de handlinger, der blev udført? Var der det, som amagerskanske serier kalder:”Criminal Intent?”
NÃ¥r f.eks Milena Penkowas tidligere advokat i et brev skriver:” Dette brev kan betragtes som en anmeldelse……” af en studentermedhjælper, hvem anmelder sÃ¥, og hvem bliver sigtet? Ã…benbart ikke advokaten, selv om vedkommende skriver brevet, mÃ¥ have drøftet sagen med Milena, og rÃ¥dgivet om, hvordan sagen skal gribes an.
Det lyder som noget, man har hørt før:” Vi udførte bare de ordrer, vi fik!”
Så det kan altså aldrig blive systemets fejl, selv om vi har set systemfejl efter systemfejl i al den tid, jeg har været til. Lige nu ser det bare ud, som om det hober sig op.
@AagePK: Med det kendskab vi allerede har til bestyrelsen (bestyrelser i det hele taget!?), sÃ¥ vil det nok ikke være overrraskende, hvis den frifinder ledelsen. Problemet er bare, at en sÃ¥dan “frifindelse” overhovedet ikke vil løse det fundamentale problem, som Penkowa-sagen har skabt. Nemlig, at den eksisterende ledelsesform pÃ¥ universitetet de facto har været ude af stand til at forhindre sagen i at udarte sig ad absurdum. En frifindelse vil efter min mening lade sÃ¥vel bestyrelse som ledelse fremstÃ¥ som kejseren uden klæder.
Bestyrelsen er i et dilemma. Frifinder den ledelsen, sÃ¥ bekræfter den blot sin egen begrænsning og uduelighed. Frifinder den ikke ledelsen, erkender den sin egen afmagt og overlader til en uvildig undersøgelse at blotlægge denne afmagt i detaljer. Men inden for styreformens egen logik vil en frifindelse nok være det mest sandsynlige… Desværre.