Det bliver ikke til meget tv-kiggeri her i casa capac. Men når det sker, er det som regel i weekenden. Og lige pt. følger jeg med i hele to serier. Begge af høj kvalitet.
Den ene er Julian Fellowers “Downton Abbey”, som løber over syv afsnit af en times varighed. Der er vist planer om en opfølger.

Titlen henviser til det fiktive hjem for Jarlen af Grantham, hans nærmeste familie og tjenestefolk. Vi befinder os i årene lige efter Titanics forlis og Første Verdenskrigs begyndelse. Plottet i serien drejer sig forenklet sagt om konflikten mellem det aristokratisk bestående og borgerskabets fremtid. Allerede i første afsnit “Downton Abbey” står det klart, at det er en borgerlige forgrening af slægten som skal overtage familiens ejendom og formue. Og jarlen og hans frue har nok at se til med at finde passende ægtemænd til deres døtre, ikke mindst den ældste Mary.

Parallelt med konflikten mellem borgerskab og aristokrati er der også en slags solidarisk modsætningsforhold mellem det aristokratiske herskab og deres tjenestefolk, hos hvem forandringens vinde også blæser. Nogle af tyendet slår sig i tøjret.

Inden for det overordnede plots ramme er udspilles en række mindre konflikter på kryds og tværs af persongalleriet – og det er med til at give fortællingen spænding og fremdrift.

Som så ofte i engelsk tv-dramatik er det en ren fornøjelse at iagttage skuespillernes ensemblespil. Hvordan de bærer sig ad må guderne vide, men der er ikke en eneste fejlcastet person i galleriet. Og slet ikke blandt birollerne.

Lige så overbevisende som skuespilkunsten er den minutiøse genskabelse af tidsånden. Intet er overladt til tilfældighederne.

Indtil videre er vi nået til tredje afsnit, men allerede er det forståligt, hvorfor serien har været en stor succes i sit hjemland. Enhver anglofil og cineast må strække våben over for dette argument for tv-mediets fortsatte eksistens. Hermed anbefalet.

PS. Den anden serie, jeg pt. nyder, er den amr. “Pacific”, som jeg nok vender tilbage til.

á¹”S. Intet er så godt, at det ikke kan gøres grin med – i England i hvert fald. I forbindelse med årets Red Nose-dag derovre har man lavet to sketches over serien.. Del I og Del II. Tak til Dortes Smadderkasse for links.