Steve Jobs – Apple-bossen – er ‘personligt ansvarlig for mordet på musikbranchen’ [personally responsible for killing the music business] siger musikeren Jon Bon Jovi til Sunday Times Magazine. Det er – selvfølgelig – IPodens, digitaliseringens, internettets, fildelingens, mp3-album-atomiseringens skyld alt sammen. Og den succesfulde Steve Jobs er symbolet på musikbranchens elendighed. Og Jovi jamrer videre: ‘Nutidens unge går helt glip af den oplevelse, man får, når man sætter høretelefonerne på, skruer op for volument, tager pladehylsteret i hånden, lukker øjnene og fortaber sig i albummet. Og også den fantastiske følelse, når man tager sine lommepenge og foretager et valgt ud fra pladeomslaget ud, uden at vide, hvordan pladen lyder’. Samtidig beklager, ja ‘hader’ han, at han ‘lyder som en gammel mand’, ‘men jeg er jo en’.

Men hvad er egentlig den gamle stadionrockers problem? Er det sorgen over albumkonceptets forsvinden? Et koncept, der jo dybest og generelt set altid har været en konstruktion, et artefakt. Selv når der var tale om såkaldte konceptalbums. Eller er det måske udsigten til ikke længere bare at kunne lokke lommepengene op af unge menneskers punge med snild markedsføring?

Hvad man end måtte mene om Steve Jobs og Apple, så kan man ikke benægte, at han og firmaet har været foregangsmænd, når det drejer sig om at gøre musik tilgængelig for forbrugerne – og oven i købet på en måde, der indeholder en såkaldt ‘forretningsmodel’, som kan tjene penge.

Jovi frustrerede nostalgi er anakronistisk og afspejler mest af alt en bagstræberiske holdning, som mange kunstnere deler med store dele af musikindustrien, og som kommer til udtryk i en blindhed over for digitaliseringens muligheder og irreversible realitet, i en bastant konservativisme, der brillerer ved manglen på innovationskraft og derfor har skabt råde- og frirum for generationer af unge, ubekymrede fildelere. Spørgsmålet er vel, om ikke den mainstream-stadion-rock, som Jovi selv har været eksponent for, og den tilhørende grådighed har været til større skade for det, det egentlig drejer sig om: musikken?