I forbindelse med den internationale kvindedag – den 8. marts – blev der på Goethe-instituttet opstillet en såkaldt kussomat, en toiletlignende fotoboks med det formål at fotografere kvinders kusser. Fænomenet vakte så stor opmærksomhed, at apparatet sågar dukkede op i DRs Aftenshowet til almindelig underholdning for familien Danmark. Og Politikens ubetalelige At tænke sig kunne selvfølgelig ikke nære sig for at komme med følgende morsomme indlæg i går:
“HVÆSERNE SKRIVER
GRATIS FOTOGRAFERING
Ernst Eskildsen, Greve:
I forbindelse med kvindernes kampdag blev der opstillet en såkaldt kussomat i København, hvor kvinder kunne få fotograferet deres kønsorganer.
Der er al mulig grund til at rose sådan et initiativ, men desværre er kussomaten, så vidt jeg har forstået, allerede blevet fjernet igen til stor skuffelse for de mange kvinder, der gerne ville have taget billeder.
De skal dog ikke fortvivle, for jeg stiller mig gerne til rådighed. Har netop investeret i et helt nyt vaginalkamera, som tager knivskarpe billeder både nedefra, ovenfra og bagfra, og hvis kvinderne skulle have lyst til at blive fotograferet med mit (fork. af red.) i deres (fork. af red.), kan jeg også klare det.”
Uden morskab går det som bekendt ikke, men ideen med kussomat-projektet var, at man ville gøre op med den kusseæstetik, der dominerer pornografien – hårløse kusser, der ved hjælp af nutidens plastikkirurgi er gjort symmetriske osv. – og vise kussernes forskellighed og mangfoldighed. Med henvisning til bl.a. Mithu Sanyals netop udkomne bog “Vulva – det usynlige køn” vil man – dvs. kvinderne bag sitet “Kvinde kend din krop” – gennem offentliggørelse af disse fotos synliggøre det, der åbenbart har været og er usynligt. De første dokumenter kan allerede beskues her.
Tanken om, at de kvindelige kønsdele skulle være mere usynlige end de mandlige, er bestemt ikke ny. Det var således en pointe for gode gamle Freud for et århundrede siden. Og jeg mindes også en bog fra halvfjerdserne, der var ude i samme dokumentarisktiske ærinde med afbildninger af kusser (i sort/hvidt…). Nogle ting har med andre ord ikke ændret sig så meget siden dengang, hvor halvfjerdserfeminismen kom til og bogen “Kvinde kend din krop” blev en sællert. Kvinder har åbenbart stadigvæk store problemer med at acceptere den krop, naturen nu engang har udstyret dem med. Enhver far med teenagedøtre, som belejrer badeværelset, vil nikke forstående her. Og gamle Freud ville hinsides graven hvisle noget om den kvindelige narcissisme…
Men måske er der også noget symptomatisk i denne navle- , jeg mener: kussebeskuende, aktion anno 2011, hvor feminismen endnu engang er til debat . Kan man forstille sig et mere sigende billede af feminismen anno 2011 end en kvinde, der sidder med trusserne nede om hælene for at fotografere sit eget køn for siden at publicere det på nettet? Uden at ville bagatellisere problemet, så kunne man godt mene, at der var andre og vigtigere ting at forholde sig til som kvinde i den verden, vi lever i?! Kvinder diskrimineres stadigvæk på det danske arbejdsmarked på grund af deres køn, vi har ikke ligeløn – og kigger vi uden for vores egen kulturelle horisont, så er der nok at graverende problemer at tage fat på.
@Arthur: Jeg kommer fra Esbjerg, byen, der lugter af fisse (i følge Jens Jørgen Thorsen). Og fejringen af Cliff tog Torben sig af. Men ellers er jeg enig med dig. Cliff er – eller snarere var – en sød dreng.
Capac, din blog er fremragende –
men af og til kan jeg bare ikke følge dig.
Hvorfor spilde al den tid på behårede fruentimmere,
(er du ikke bange for, at komme til at lugte af fisk?)
når du helt overser skelsættende begivenheder som sir Cliff´s 70 års dag?
kys, Arthur
P.S. Jeg synes Cliff er en rigtig sød dreng.
@Arthur: Nej, jeg er sikker pÃ¥ du disponerer dine kræfter helt anderledes! 😉
@AagePK: Ja, jeg læste godt om kultursammenstødet mellem de to hÃ¥rmoder. Jeg har ladet mig fortælle (det stÃ¥r enhver frit for selv at google sig frem…), at der inden for pornografien findes en særlig variant, der netop dyrker behÃ¥rede hippiepiger. SÃ¥ om ikke andet lever de videre – behÃ¥rede – i nogle mænds drømme og længsler. Ak, ja. SÃ¥dan er der sÃ¥ meget.
At I dog kan spilde tid pÃ¥ sÃ¥dant noget…
Det ville jeg aldrig have gjort!
kys, Arthur
Det med det glatbarberede er jo en længere historie: da man for et par år siden forberedte en ny film om Woodstock-festivalen, fik castingholdet jo svare problemer: i mellemtiden har alle fyre gået i fitness-studier, og pigerne er voksbehandlede. Datidens naturbørn, hippierne, eksisterer ikke, knap nok som skabshippier. Voksbehandlingen gør lidt mere ondt, men forebygger bl.a. de små bumser, som skraberen ofte initierer. Og kussomatens billeder er skåret således, at man netop ikke kan se, om pigerne eller deres kærester har været kreative med negleklipperen eller broderisaksen.
I mit link tager man alle ind, og først bagefter bliver billederne tagged, eller rubriceret alt efter hårmoden, fra Natural over Trimmed osv.
@Thomas: I hvert fald kunne det være interessant at se, hvilken effekt et sådant projekt ville have!
@AagePK: Ja, pornografi er jo meget andet end glatbarberede kusser. Den kan enhver googler forvisse sig selv om. PÃ¥ den anden side er det selvfølgelig helt i orden at slÃ¥ et slag for mangfoldigheden og forskelligheden pÃ¥ dette lavpunkt ogsÃ¥. Jeg synes verden bliver kedeligere, jo mere ensartede vi bliver. NÃ¥r det er sagt, sÃ¥ synes jeg ogsÃ¥, at det er en tanke værd, at der blev brugt sÃ¥ megen krudt pÃ¥ den automat pÃ¥ kvindernes kampdag. Det var sÃ¥dan set det, jeg ville pege pÃ¥…
Tænk sig hvis mænd tog et billed af deres pik, uploaded det og kaldte det et politisk projekt !
“Man ville gøre op med kusseestetik, der dominerer pornografien…” jah, den pÃ¥stand har jeg ogsÃ¥ læst diverse steder i anledning af opstillingen af kussomaten. Og jeg har ogsÃ¥ læst flere anmeldelser af Mithu Santyals bog. For mig afslører det bare, at man ikke har set sÃ¥ meget porno, at man kan udtale sig pÃ¥ en rimelig baggrund, og at Mithu Sanyal har været endda særdeles selektiv i indsamling af baggrundsmateriale.
For Ã¥r tilbage kom en vidunderlig tegnet film til skolernes sexualundervisning:” SEX, en brugsanvisning for unge”, der i to kapitler gjorde meget ud af at vise den mangfoldighed af genitaler, bÃ¥de hos drenge og piger, sÃ¥ de unge mennesker, jeg havde fornøjelsen af at vise denne film, fik en befriende erkendelse af, at vi er lige sÃ¥ forskellige forneden som foroven, ikke to ansigter, pikke eller kusser ser ens ud, hvis vi kigger ordentligt efter. Og der er meget, meget sjældent nogen grund til at lave om derpÃ¥.
Men tv-udsendelser har jo også dokumenteret det faktum, at plastic-kirurger gør, hvad de kan, for at få kunder i butikken. Og de undslår sig ikke for at gå i kødet på de unge, bare for at tjene lidt ekstra ved at skubbe til deres usikkerhed. Dette på trods af, at det var danskeren Caspar Bartholin d.y., der påviste de slimdannende kirtler ved skedeindgangen og skamlæbernes funktion som fordelere heraf. Jordemødrene ved Hvidovre har i dag en del specialviden om de farer, som omskårne kvinder udsættes for, når der bliver begået indgreb i dette område. Det er uhyggeligt, hvad det kan afstedkomme, når landsbytosser roder her med et sløvt barberblad, men såkaldte plastic-kirurgers indgreb er sågu ikke meget bedre!
Resultatet af kussomaten, de billeder, der bliver fremlagt, er for mig godt nok en trist omgang. Der er hverken glæde eller stolthed over “det lodrette smil”, nÃ¥r det bliver fotograferet i den af stolens udformning sammenpressede stilling. Ole Ege havde en gang en smuk samling kusser, i sort/hvid, den har jeg desværre ikke fundet tilgængelig pÃ¥ nettet; sÃ¥ i stedet mÃ¥ jeg henvise til http://www.guesshermuff.blogspot.com, hvor kvinder i alle aldre og størrelser og diverse hÃ¥rpragt har lagt deres billeder ud, hvadenten deres kæreste eller de selv har optaget dem. Her er der en helt anden glæde, uden lummerhed. Som regel da.