“En skrue løs” på Milena Penkowa

Author:

Lemuren er et intelligent og udspekuleret dyr, der på trods af sin ringe størrelse formår at få en hel park til at dreje sig om det på bekostning af de andre dyr” (Milena Penkowa)

Intelligens er et omstridt begreb i vores samfund. Tænk blot på debatten om Howard Gardners ‘syv intelligenser’ eller på Helmuth Nyborgs forskning. Det er også noget, der er omgærdet af prestige, beundring og respekt.

I et portræt af Milena Penkowa i Weekendavisen fremhæves Penkowas intelligens og begavelse igen og igen. Samstemmende. Men begavelsen var ikke det eneste, hun fik med fra fødslen. Noget tyder på, at hun også fik en social arv fra ikke mindst sin far. En arv, der så at sige kom til at modarbejde begavelsen, for ikke at sige: modsige den.

Fra sin ligeledes velbegavede lektorfar arver hun en selvhævdelse, der sætter alt andet og alle andre til side, når det gælder om at nå et bestemt mål. Weekavisens Pilegaard citerer Penkowa for følgende “sandhed”: “Folk må tænke, hvad de vil. Du kan slet ikke forestille dig, hvor ligeglad jeg er”. Og denne ‘evne til at tænde og slukke for følelser efter behov og forgodtbefindende synes at være et gennemgående træk ved Milena Penkowas liv fra barndom til nu‘ , noterer Pilegaard, hvorefter han ud fra samtaler med venner, eks-kærester, rideskolekammerater, arbejdskolleger osv. opruller historien om pigebarnet, der imponerer ved sit engagement, sin viljestyrke og sin begavelse, men også bruger ethvert tænkeligt middel for at komme frem i verden.

Som sin fader, der idømmes to års fængsel i 1986 for omfattende sommerhusrøverier, ender Milena med en dom for kriminalitet, da hun for nylig accepterede byrettens dom for underslæb m.v. Hvordan kunne det komme så vidt?

Det var uforståeligt for offentligheden, at hendes begavede, velsituerede akademikerfar kunne gribe til kriminalitet. Hvordan kunne en begavet mand med god indtægt være så “dum” (uintelligent…) at sætte det over styr ved bl.a. at bruge tyvekosterne i sine egne ejendomme? Og det kan forekomme uforståeligt, at Penkowa med sin begavelse og sine muligheder ender med en alvorlig, karriereødelæggende dom for økonomisk kriminalitet m.m. Hvordan kunne Penkowa være så “dum”?

Pilegaards portrætskitse giver ikke noget endeligt svar, men tegner omridset af en person, hvis ekstreme, asociale, selvforblændende selvovervurdering og -hævdelse kommer på tværs af begavelsen og dens muligheder. Tendensen er der fra starten, hvor Milena fx stjæler de andre ridepigers udstyr efter forgodtbefindende, men den forstærkes så at sige med tiden. Jo større succes Milena Penkowa har, jo mere asocial og ‘grænseoverskridende’ bliver hendes adfærd. Hendes begavelse følges af en skygge af voldsom selvhævdelse og mangel på empati, som undergraver og modsiger begavelsen.

Hvor intelligent er det fx lige at gribe til de mange små, åbenbare “svinestreger”, som Penkowa har brugt på vej mod storhed og fald? Fx da hun forsøgte, at tørre underslæbsanklagen af på den unge mandlige studerende ved at forfalske hans kontoudskrifter?

Af flere af udtalelserne i artiklen fremgår det, at Penkowas adfærd har socio- og/eller psykopatologisk karakter. Nu behøver man ikke at have læst meget Michel Foucault og andre for at tænke, at socio- og psykopatologisk adfærd er forankret i det samfund, de fungerer i. Og så er vi tilbage ved det spørgsmål, jeg flere gange har berørt: Penkowa-sagen som symptom. – Vi vender tilbage…

19 thoughts on ““En skrue løs” på Milena Penkowa”

  1. Nu var jeg faktisk ganske tæt på Brixtofte i en del år (Så tæt som man nu kan komme på ham især når man ikke er en trofast tilhænger)

    Netop den der med at købe sig venner og få dem til at føle sig betydningsfulde er noget han var ekstrem god til især uden at folk følte at de fik andet end fortjent.

    Hos nogen brugte han penge, hos andre smiger og hos nogle tredie sex.

    Han bildte sig jo ind og tror stadig på det at det var for farums skyld ligesom Penkowa måske til sin dødsdag vil påstå at det var for patienternes skyld.

    Bagger derimod vidste godt at der her handlede om personlig berigelse og anerkendelse der var ingen mission som sådan

  2. @Klaus: Ja, der skal rages kastanjer ud af ilden….

    @AagePK: Jeg fornemmer, at journalisten har været forført af Pengekowa. Måske i en sådan grad, at han ikke har kunnet se forskel på en aftrækker og et sofistikeret videnskabeligt instrument.

  3. Og hvordan kan man tro, at et bil-værktøj som en aftrækker problemløst kan opgraderes til et patent til et videnskabeligt apparat til påføring af målrettede hjerneskader hos rotter, uden at bryde andres patentrettigheder, f.eks. ham, der har udviklet aftrækkeren?
    Rats, han må sgu være hjerneskadet.
    😉

  4. “- Det er blevet mig bekendt, at det patent, som jeg har modtaget betaling for fra Neuro Videnskabeligt Institut, ikke eksisterer. Derfor betaler jeg selvfølgelig pengene tilbage omgÃ¥ende.”

    Godaw do, der er kø ved hÃ¥ndvasken…

  5. @Forbipasserende: Det lader nu til, at journalisten har været et nemt offer for Penkowas manipulationer, sÃ¥ mÃ¥ske slipper ham med et par skrammer i sin journalistiske troværdighed…

    @mb: Penkowa er fuld af overraskelser…

  6. jeg tror ikke, at dette vil få konsekvenser for hans stilling. På den anden side er jeg overrasket over, at DR søndag overhovedet rettede søgelyset mod en af husets egne ansatte. Tidligere har DR-journalister fået dom for bagvaskelse* uden det førte til nogen form for selvransagelse, så hvorfor det lige skal gå ud over denne fyr forekommer lidt ejendommeligt. Men ok, det er sgu ikke for smart, det han har lavet!

    *Rigshospitalet meldte DR til politiet for et par år siden pga et program om kræftbehandling, hvor en overlæge nærmest blev hængt ud som den danske version af Mengele, og fik medhold i byretten. Den er dog vist anket.

  7. @Klaus: De har i hvert fald fÃ¥et røde ører hos DR. Og ikke, fordi de er røde lejesvende… Mon ikke det vil fÃ¥ konsekvenser for mandens stilling?

  8. @mb: Ja, jeg har lige læst den absurde historie. Man mÃ¥ lade Penkowa, at hun kan bruge alle kned og tricks pÃ¥ sin vej…

  9. Jeg anbefaler , at du lige fÃ¥r læst op pÃ¥ toxoplasmose. Først dansk wikipedia, dernæst engelsk. For nyligt tog DR’s Viden Om sygdommen op, og især et interview med czekiske Jaroslav Flegr var højst interessant. Jeg havde hørt om toxoplasmose tidligere, sÃ¥ da min kone blev gravid i 1985, fik hun pÃ¥ min anmodning foretaget en rest for smitten: trods det, at hun var dyrlægedatter, og vi havde en hel zoologisk have, havde hun ikke været inficeret, og fik omgÃ¥ende forbud mod at nærme sig katte især, men ogsÃ¥ andre dyr.
    Toxoplasmose er kendt for at pÃ¥virke folks adfærd, hen mod at acceptere større risiko bl.a. Det gælder ogsÃ¥ andre dyr, rotter kan helt miste frygten for katte, og endda opsøge katte: og kun i katte kan zoonosen formere sig. Interessant, især i forbindelse med Milenas rotteforsøg, ikk’?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *