Man kan vælge at se noget symbolsk i, at integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech fyres den 8. marts, kvindernes internationale kampdag. Det er et tilfældigt sammenfald, men der er alligevel en symbolsk forbindelse.
Birthe Rønn Hornbechs politiske opstigen har været et billede på den moderne feminismes ligestillingsideal. At kvinder kunne gøre det samme, som mænd har gjort. Gøre karriere og – ikke mindst – komme til tops, blive leder. Et ideal, der i disse år realiseres mere og mere.
Men Birthe Rønns opstigen og fald er også et billede på den fejludvikling, feminismen har taget siden halvfjerdserne, hvor kvindekampen stadigvæk kunne sætte i relation til kampen for et andet og bedre samfund. Ingen kvindekamp uden klassekamp og vice versa, hed det bl.a. i marxistisk sproglig klædedragt. Men tanken var klar nok: Man kunne kun radikalt ændre kvinders stilling i samfundet, hvis man samtidig ændrede samfundets indretning.

Siden blæste der mere borgerligt-liberale vinde og borgerligt orienterede kvinder tog førerskabet i feminismen og gjorde karrieren til en privilegeret kampplads. Kvinderne havde for længst overtaget føringen i uddannelsessektoren. Nu gjaldt det om på komme til tops, ind i bestyrelseslokalerne og på lederposterne. Er du i tvivl om denne påstand, så læs de førende dameblade (undskyld, kvindeblade). Det er der, man får noget at vide om, hvad moderne kvinder tænker…

Birthe Rønn Hornbechs storhed og fald er en illustration af, at det ikke gør nogen forskel, om det er en mand eller en kvinde, der sidder på toppen af pyramiden. Kvinderne har ikke alene overtaget mændenes gamle bastioner, men også deres handle- og tænkemåde.

I Rønns tilfælde forstærkes det eksemplariske lærestykke af, at Rønn, inden hun blev gjort til minister af Anders Fogh Rasmussen, var indbegrebet af en rettænkende borgerlig, kvindelig politiker, som ikke ville gå på kompromis med sine grundholdninger og ikke var bange for at tale sine egne partifæller midt imod. Men hun sagde ja til ministerembedet og dets særlige mandelogik – og så røg integriteten og troværdigheden. Hun spillede det spil, som mænd tidligere har spillet og tabt. En illustration af, hvorfor kvindekampen i dag går på et ben…
På den internationale kampdag kunne kvinderne måske stoppe op ved den kendsgerning, at Rønn er blevet fyret og sætte sig i retablerede demokratiske basisgrupper for at diskutere, hvordan det egentlig går med den ligestillingskamp. Kvinderne er kommet til fadet, javist. Men er verden blevet bedre af den grund? Sådan grundlæggende? God kampdag.

En anden vinkel på ligestillingen i verden hentet omme hos Ramdom og Co. i Røvkassen (tak).