Da ABBA var i vælten, var jeg mest draget af den mørke Anni-frid Lyngstad, men siden dengang har den blonde Agneta Fältskog overtaget førertrøjen. Vi snakker selvfølgelig om det kunstneriske!
Desværre har oplevelserne i ABBA-årene holdt Fältkskog tilbage fra de kunstneriske udfoldelser på plade i årene efter. Det er ikke blevet til så forfærdelig meget. Og det er en skam, for Fältskog har en dejlig stemme. Men i 2004 kom “My Coloring Book” – Min Malebog – som vist ikke solgte det store og lige for tiden kan fås for en slik i udvalgte pladeforretninger. Pladen – den første i 17 år – er en stor kærlighedserklæring til de kunstnere, der har inspireret Agneta gennem hendes karriere. Der er mange fine skæringer. Men ét nummer har gjort et særligt indtryk på mig, nemlig hendes udgave af Chris Andrews’ Remember Me, som oprindeligt blev skrevet til Sandie Shaw. I noterne til denne YouTube-udgave kan man læse, at Agneta – som denne bloggerkugle og fx The Smiths – havde en forkærlighed for Sandie Shaws helt specielle sangstil. Og denne sang, som er svært at opdrive i den oprindelig version, er en rigtig ørehænger og poptåreperser, der ikke står tilbage for de store klassiske popsange. Agnetas udgave er hele pladen værd. Så er det sagt.
@AagePK: Ja, sammen var de to noget særligt. Og selvfølgelig handlede det ogsÃ¥ om sexappeal. De to piger var jo frontfigurer, og deres udseende var en indkalkuleret del af brandet. Først efter ABBA gik det op for mig, at Agneta jo allerede var et solidt navn pÃ¥ den svenske popscene. Hun kunne sagtens have klaret sig godt uden ABBA, selv om hun mÃ¥ske ikke havde tjent helt sÃ¥ meget. I øvrigt kan man pÃ¥ hendes hjemmeside se, at der er kommet en opsamlingsplade med titlen De Forsta Ã…ren 1967-1979 med masser af præ-ABBA-sange… http://tinyurl.com/yabyhp2
Rent stemmemæssigt har jeg aldrig været i tvivl: Agnetha havde jo allerede en stor karriere før ABBA, og selv om hun var en uundværlig del af et særdeles godt sammenspillet firkløver, tør jeg godt vove den påstand, at hun nok havde klaret sig bedre uden ABBA, end ABBA uden hende. Men noget gik i stykker et sted på turneerne. At skulle rejse fra børnene fik hende til at tabe gnisten.
Det, der dengang holdt mig lidt tilbage fra at fremhæve Agnetha, og nu igen særligt pÃ¥ denne kampdag, skyldes en australsk journalist, der bød hende velkommen til landet Down Under med ordene:” Ah, det er sÃ¥ dig med den smukke numse?” hvortil hun svarede:” Hvordan skulle jeg kunne vide det, jeg ser den jo aldrig!”