En af de paragraffer i den danske grundlov, som jeg holder meget, af lyder sådan: “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.” Det er § 56. Som mange andre paragraffer er der tale om et idealt krav, som gradbøjes i den såkaldte ‘politiske virkelighed’ på Christiansborg. En af de magneter, der trækker folketingsmedlemmerne bort fra deres egen overbevisning er loyaliteten over for partiet og partiets politik. Der kan også være tale om andre loyalitetsforhold, fx i et regeringssamarbejde. Det vil være uligt sværere at regere, hvis man tog §56 alvorligt og lod hver enkelt folketingsmedlem følge sin egen overbevisning.

Omvendt, så er denne forpligtelse på sine egne overbevisninger, udtryk for noget basalt demokratisk. Den enkelte politiker repræsenterer sine vælgere gennem sine overbevisninger (holdninger med et andet ord). Ved at stå fast på sine holdninger får man den troværdighed, som selve repræsentationen står og falder med. Derfor er det også en svaghed ved det danske folkestyre, at denne forpligtelse på egne overbevisninger ofte tilsidesættes af hensyn til partiet, regeringen osv.

Problemet illustreres i dag af Ole Birk Olesen, som er folketingskandidat for Liberal Alliance og kendt for sin blog 180 Grader og for sit virke som samfundsdebattør. Han har fået den politiske logik at føle. Inden han blev udpeget til at repræsentere LA tillod han sig i sin blog at lange ud efter kvinderne i dette land. Han gav udtryk for, at de var uegnede til at sidde på magtfulde positioner i samfundet og manglede ære og moral. Det kan man skrive i sin blog uden andre konsekvenser end en byge af ophidsede kommentarer. Men nu er Larsen jo ikke kun blogger og samfundsdebattør længere. Han er folketingskandidat. Det gør en forskel. I Birk Olesens optik: »Jeg reagerede på et samfund, hvor mandekønnet konstant er under kritik og hvor kvindekønnet omvendt ophøjes til at være engleagtigt. I Danmark er det tilladt at kritisere mænd hele tiden. Men det er ikke tilladt at kritisere kvinder ..Indlægget er skrevet på et tidspunkt, hvor jeg ikke var kandidat, og nu tolkes det ind i, at jeg er kandidat. Jeg har taget en anden kasket på, og med den kasket kan man ikke skrive den slags, uden at det er meget kontroversielt«. Siger han til Politiken.

Hvis vi tager metaforen kasket på ordet, så følger holdningerne/overbevisningerne kasketten. Har du en blogkasket på mener du et. Har du en LA-folketingskandidat-kasket på, så mener du noget andet. Og så videre. Spørgsmålet er så, om kommende vælgere kan vide, hvad manden egentlig mener? Sagt på en anden måde: Ville du stemme på Ole Birk Olesen, når han sådan deponerer sine holdninger i partidisciplinen?

Artiklen i Politiken er et studie i, hvordan en person sælger ud af sine egne overbevisninger for at komme til fadet, magtens fad. Jeg tror, at mange ting ville se helt anderledes ud, hvis politikerne glemte magten, folketingslønnen og -pensionen og sagde, hvad de faktisk mente…