For snart længe siden faldt jeg – på en obskur opsamling – over den amerikanske trio Tin House, som jeg aldrig havde hørt om. Eller i hvert fald ikke kunne huske at have hørt om. Og det er måske forståeligt, når man ved, at gruppen kun efterlod sig en plade, nemlig albummet med gruppens navn som titel. Gruppen bestod af tre dengang attenårige knægte. Floyd Radford på guitar, Jeff Cole på bas og Mike Logan på trommer og andet slagtøj. Og så sang de alle. Nok så interessant var det, at de fik produceret pladen af Rick Derringer, der blev kendt i tresserne som medlem af The McCoys (Hang on Sloopy) og siden for sine soloarbejder og sit samarbejde med bl.a. Edgar Winter og Alice Cooper. Senest har han gjort sig bemærket som medlem af Ringo Starrs All-Starr Band. Derringer giver også en hånd med på klaveret. Og så dukker Edgar Winter også op på et enkelt nummer på orgel.
Floyd Radford forlod gruppen kort tid efter indspilningen af pladen for at slutte sig til Edgar Winters gruppe. Og dermed var det slut for Tin House. Stilen er da også lidt hen ad Edgar Winters. Det er hård bluesbaseret rock’n roll. Men Tin House har deres egen sound, selv om jeg i mine ører også vagt kan høre, at andre trioer som Jimi Hendrix Experience og Cream havde været på færde… Tin House kunne sikkert – med den rette markedsføring og viljen – have drevet det til noget mere med deres energiske, medrivende rock og markante vokalarbejde. Men sådan skulle det altså ikke være. Heldigvis er albummet blevet genudgivet på CD (fås bl.a. på amazon). Det kan vi powerrockelskere lide…
Youtube er også leveringsdygtig.
@Jens: Yep.
Rick Derringer var ogsÃ¥ med pÃ¥ de første plader med Edgar Winters bror Johnny – de er faktisk ret gode.