Selvfølgelig, havde jeg nær sagt, er Penkowasagen også omtalt i denne uges udgave af Weekendavisen. Ikke på forsiden som sidst, men på side 3 – hele side 3. Og selv om der ikke er noget nyt at hente, så er Poul Pilgaard Johnsens helsidesartikel interessant læsning. Han tager udgangspunkt i det forhold, at sagens seneste udvikling har forskudt opmærksomheden fra den centrale person – Milena Penkowa – til henholdsvis rektor Hemmingsen og Helge Sander.
Pilegaard træder et skridt tilbage og prøver at se på de to herrer på afstand.
Det kommer rektor til gode. Som man siger, så skal tvivlen komme den anklagede til gode, og det gør Pilegaard, idet han prøver at forklare nogle af rektors fejlbedømmelser som udslag almindelig menneskelig adfærd. Det gælder fx historien om telefonopkaldet til Spanien, som skulle dokumentere, at Penkowa faktisk havde foretaget rotteforsøg dernede. Her hæfter Pilegaards sig ved, at rektors accept af forklaringen bygger på den tillid, vi som mennesker pr. definition udviser over for et andet menneske – indtil andet er bevist.
Pilegaards argumentation frikender ikke rektor i sagen, men gøre plads for en god portion almindelig menneskelig fejlen. Indirekte er det dog også en kritik af den måde, det universitære system fungerer på. Magtfuldkommenheden. Men det nævner Pilegaard ikke.
Langt værre ser det ud for ex-minister Sander, der i følge Pilegaard står med en regulær tilståelsessag. Alt tyder på, at de famøse spørgsmål til FSS var fabrikeret af Milena Penkowa – og at Sander var det villige sendebud for spørgsmålene. Nyligt udgivne dokumenter hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen peger næsten entydigt på, at Penkowa var forfatteren, og at Sander ikke alene gør sig skyldig i utilbørlig vennetjenesteri, men også i decideret embedsmisbrug. Pilegaard lægger ikke fingre imellem. Læs artiklen.