Robert Johnson – 100 år

Author:

Hvis ellers de biografiske date er til at stole på, så ville Robert Johnson – den legendariske bluesmusiker og -sanger, være fyldt 100 år den 8. maj. Uden hans indspilninger fra sidste halvdel af trediverne ville beatmusikken havde lydt helt anderledes. Spørg bare Eric Clapton. Eller de mange mennesker, der har købt og lyttet til dobbeltcden med “The Complete Recordings”, som udkom i 1991 og stadigvæk kan fås for en slik henne hos den lokale pladepusher.
100årsdagen kommer selvfølgelig ikke til at gå ubemærket hen. På Sony Musics hjemmeside kan man se, at dagen bl.a. markeres med en oppulent Complete Original Masters-udgivelse med 12 singler, der er tro kopier af de oprindelige plader, og en stor bog med nye essays om Johnsons myteomspundne liv og levned. Udgivelsen er selvfølgelig i et begrænset oplag (for at stimulere efterspørgslen må man formode) og koster i omegnen af 2500 kr. Har man andet at bruge sine surt sammenskrabede skillinger til, kan man jo også nøjes med førstnævnte dobbeltcd – og markere årsdagen ved at lytte til den…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *