Regeringen har fået en ny OECD-rapport imod sig. I følge dagens pressereferater påpeger rapporten, at ‘Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom.’ Halvdelen af de borgere, der går på førtidspension eller får et fleksjob er psykisk skadet. Halvdelen.
Set i lyset af regeringens såkaldte arbejdsmarkedspolitik, der primært har handlet om, at ALLE uden undtagelse skal arbejde – mere, længere og mere intenst, er det tankevækkende, hvor lidt politisk opmærksomhed, der har været på arbejdsmarkedet indretning og på det forhold, at arbejdsmarkedet ikke indretter sig efter de ansattes behov, men omvendt. Det illustreres fx ved fraværet af seniorpolitik på mange arbejdspladser.
Beskæftigelsesministeren har åbenbart ikke tænkt sig at tage fat på det problem. Hun erkender, at ‘vi har et meget stort arbejde at gøre her’ (en næsten symptomatisk formulering!), men vil åbenbart sætte ind med psykologhjælp og coachingforanstaltninger over for de personer, der rammes af stress og depression på grund af arbejdsmiljøet i Danmark. Det skal ske i forbindelse med de nye reformer af førtidspensionen osv. Symptombehandling med andre ord. Den enkelte skal gøres til problemet. Ikke arbejdsmiljøet på virksomhederne. Det er helt efter regeringens ideologiske grønspættebog. Ikke stille krav til arbejdsgiverne. Uha-nej, for det kunne jo gå ud over indtjeningen. Men det er en forfejlet strategi. Forleden kunne man se en udsendelse om “social kapital” på DR. Den understregede, at et bedre arbejdsmiljø, som reelt tog hensyn til de ansattes behov, reducerede antallet af sygedage – og forbedrede resultatet på bundlinjen. Der er i øvrigt ikke noget nyt i den slags pointer. Det er før blevet dokumenteret at et ordentligt arbejdsmiljø har indflydelse på driftsresultat og arbejdsglæde. Hvor svært kan det være?! åbenbart umuligt for sådan nogen som Inger Støjberg og hendes partifæller… [kilde: Berlingske]