Der er ikke noget nyt i, at politikere kan være drevet af andre end politisk-idealistiske motiver. Der er heller ikke noget nyt i, at politikere kan bilde sig selv ind, at de kan slippe godt fra at forlade den politiske dyd smalle sti. Alligevel kan det godt undre en, at de fristes til at gøre det. For – især i de alvorligste sager sker der oftest det, at de før eller siden bliver trævlet op. Jeg forudser, at det vil ske med Birthe Rønn og den “glemte” konvention. Før eller siden vil det stå lysende klart, hvilke bureaukratiske og politiske motiver, der lå bag “glemsomheden”. Det samme gælder for den tidligere videnskabsminister Helge Sanders famøse, anonyme anklager i Penkowa-sagen.
I Politiken i dag kan man læse, at formanden for Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdomme (FSS), professor Jens Christian Djurhuus, nu i en idrekte henvendelse til den ferierende Sander opfordrer ham til at afsløre, hvem der står bag anklagerne. Og det er en yderst pinligt dilemma, Sander befinder sig i. Afslører han ikke, om det var Penkowa, så vil mistanken om magtmisbrug hænge som en tung sky over hans hoved i lang, lang tid fremover og hans troværdighed som politiker vil have lidt et alvorligt knæk. Afslører han, hvem der stod bag – og at det måske og sandsynligvis, som rygterne vil vide, er Penkowa – så er han lige vidt. Han har sat dansk sundhedsvidenskabelig forsknings fremtid og arbejdsvilkår på spil for at promovere sin ‘veninde’ og har dermed blameret sig selv om seriøs politiker. Det bedste Sander kan håbe på, er – ved at lægge kortene på bordet – at sagen hurtigere vil blive klarlagt, og at han derfor hurtigere vil kunne komme videre med sit liv…
De 30 spørgsmål er nu lagt frem i politiken under Videnskab. Og man forstår det så udmærket, at rådsmedlemmerne har en opfattelse af, at spørgsmålene er formuleret af Milena Penkowa: måden ordene bruges på, er ikke flydende dansk. Det ser mere ud, som om det kommer fra en, der ikke er vant til at tale dansk på højt niveau, enten det er fagsprog eller kancellisprog, og som derfor giver det en tak mere: se f.eks ord som :øvrigheden, egenbevilget, virkemidler.
Hhmm, nu jeg lige læser afsnittet igennem, så kunne det jo også være en journalist, f.eks Helge Sander. Jeg har vist slået mig selv tilbage til start.
😉
@AagePK: En ting er sproget. Det lyder, som de er formuleret som sms-beskeder. Noget andet er, at de – som modtagerne jo straks indsÃ¥ – klart er insinuerende og ærekrænkende. Især pÃ¥ baggrund af, at rÃ¥dets virke var blevet undersøgt og blev det igen af Sanders departementschef, som ikke fandt noget at komme efter. Selv om det sÃ¥ ikke var Penkowa selv, der direkte dikterede spørgsmÃ¥lene, sÃ¥ er deres karakter helt tydeligt formuleret i hendes overordnede interesse: At komme i betragtning og fÃ¥ sin del af kagen.
@Forbipasserende: Nej, tendensen kan ikke tilskrives regeringen alene. MÃ¥ske med undtagelse af Enhedslisten, sÃ¥ tilslutter alle partierne sig liberalismen i et eller andet omfang. Men omvendt har VKO sat det ideologiske pÃ¥ den politiske dagsorden i en hidtil uhørt grad. Og netop, fordi de har kanoniseret Penkowa (Stein Bagger, Peter Brixtofte…), sÃ¥ er det rimeligt at tildele regeringen en væsentlig del af det moralske ansvar for denne skandale.
Og apropos denne pointe, sÃ¥ har du jo ganske ret i, at Sanders promovering af Penkowa ikke bare er grundet i ‘personlige relationer’, men udtryk for samme ideologi, som fik ham til at at kæmpe for kommercialiseringen af fodbolden for mange Ã¥r siden…
Sander har gjort, hvad han har gjort, med Ã¥bne øjne og uden hensynstagen til, hvad der er gængs praksis og almindelig politisk anstændighed. Derfor ligger han, som han selv har redt. Og hans “ofre” kaster sig selvfølgelig over ham med hyæners appetit. Og det er ganske fortjent.
Sander vil, i lighed med den øvrige regering, ALDRIG indrømme en fejl. “Benægt, benægt, benægt!” gjalder som et mantra fra Foghs Christiansborg. Udemokratisk, uværdigt!
Måske er det ikke fair at tilskrive tendensen til VKO-blokken alene: Det er muligvis noget der gælder alle politikere i 2011. men det er nu engang VKO, der har magten, og derfor må stå til ansvar.
Iøvrigt tror jeg ikke Sanders bevæggrunde for at presse forskningsrÃ¥det med de 30 spørgsmÃ¥l udelukkende var at hjælpe MP. SpørgsmÃ¥lene passede bare perfekt til hans vision om at fratage universiteterne selvbestemmelse til fordel for politisk definerede kontrolorganer bemandet af politisk udvalgte personer. Samme tendens i medieverdenen, hvor fx DRs bestyrelse pludselig vrimlede med DF’ere efter pres fra brian mikkelsen.
Han var fuldstændig ligeglad med svaret på den rapport, han selv bestilte i 2009. Sagen skulle bare tjene som argument for en aggressiv og hurtigt gennemført lovændring. Inden han tog på ferie i sidste uge hævdede han skråsikkert, at der VAR store problemer med nepotisme i forskningsrådets bevillings-politik, selvom hans eget ministeriums rapport klart viste det modsatte. Han HAVDE nemlig besluttet sig for svaret, allerede inden han (eller måske hun) stillede spørgsmålene!